26.6.1918

26 Juni 1918

Damehotellet Gl. Mønt I

 

Kjære Louise!

 

Det lader virkelig til at vi slet ikke skal sees mere! Skæbnen er imod os. Idag havde jeg tænkt at komme ud til dig, men det seer saa truende ud og er saa elendig koldt at jeg ikke tør. Hver Dag venter jeg paa at det skal blive bedere, men nei, nu skal vi have den Regn i fuldt Maal som vi saa længe har tørstet efter. (Besen besen seis gewesen). Hos mig bliver det ved med Bestillinger og jeg som saa daarligt kan sige Nei, jeg forsikrer dig for at det er en ligefrem Pine, og jeg siger det til dem, men de er ihærdige og stærkere end jeg. En har jeg rystet af mig[,] det var Fru Blom, jeg har appeleret til hendes Barmhjærtighed. Det skulde jo være nu, men nu kommer

[2]

ogsaa den gamle Fru Meyer, hende den 84 aarige, og minder mig om mit Løfte, hun er jo fra ældre Dato og morer mig mere. Jeg har været hos hende i Charlottenlund, det er et deiligt Sted og der er et Havehus hvor jeg uforstyrret kunde arbeide. Hun var saa mageløs mod mig, det er en sød, kvik og kjærlig gammel Sjæl, saa istedet at faa min velfortjente Hvile maa jeg vel hænge i. Bo der vil jeg ikke, men det er jo heller ikke en saa lang Vei at tage derud med den Elektriske. Jeg har skrevet til Sixtus om jeg i Juli kan faa to Værelser, et til mig og et til min Søster, nu faaer vi see om det lader sig gjøre. Formand for Høiesteret Skau, som er gift med Meldahls Datter har allerede to Gange været hos mig for at bede mig om at male ham, første Gang sagde jeg bestemt Nei, i hvert Fald først til næste Aar, dengang vilde de ikke vente saa

[3]

længe, men nu kom de igjen og sagde at de ikke kunde beslutte sig til nogen anden, saa vilde de hellere skrive sig paa Ekspektantliste. Saa er der en Dame fra Stokholm, Herreshøvding Hugo Kihlbloms Frue der vil males, kun et Brystbillede, hun vil reise efter mig til Sixtus og males der i August, du seer, jeg har hverken Ro eller Fred hvor jeg saa tager hen. Hun er født Hvid – dansk født – eller Hvidt, en ganske stadselig kjøn Dame vel nogle 40. Saadan et Brystbillede kan jeg jo male paa en Uges Tid, hun og hendes Mand plagede voldsomt! Jeg faaer jo saa megen Ros at jeg, hvis jeg ikke havde min gode Selvkritik i Behold, kunde blive helt indbildsk. I den sidste Uge har jeg sørget lidt for min Toilette, skrevet Breve, jeg har jo forsømt alle Mennesker, igjen malet lidt paa Fru Moesgaard, som nu endelig er bleven bedere efter min egen Smag. Hun selv kommer hertil Slut af denne Uge, men saa haaber jeg at være ude i Charlottenlund og male der. Men jeg er overbevist

[4]

at hun vil synes om det. Hun sidder nu i en forgyldt Stol med rødt Betræk, Stilling og Alt er meget bedere. Jeg havde ogsaa en heel Deel Mas med de Rammer, men nu er hun og Skolemanden ud af Verden. De to er meget forskjellige. Ham har jeg malet i 5-6 Dage og hende har jeg brugt to Maaneder til. Det forbavser mig at du har saa lidt Besøg, det var jo en deilig Tid i Maimaaned. Jeg har ingenting seet, kun to Gange en lille Eftermiddagstur med Toni i Charlottenlund, men da var allerede Alt forbi. Har du ingen liggende Gjæster? Jeg troede at Jøhnkes skulde være hos dig. Hvad gjør du og hvordan har du det, du maa faa gjordt en Masse deilige Hedebosyninger? Har du photograferet Noget? Det deilige Bordtæppe jeg har laant af dig er en reen Skat for mig. Det taaler Alt, seer smukt ud og er som en god Ven man kan sige Du til. Jeg sidder her og skriver paa det og sender dig ofte taknemmelige Tanker fordi du har givet mig det. Lev nu vel kjære søde Louise, hils vore fælles Venner fra mig. Toni hilser og du selv hilses saa kjærligt fra din hengivne

gamle Bertha.