Spring til indhold
Menu

1917-10-10

Afsender

Karl Madsen

Modtager

Emil Hannover

Transskription

[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Madsen
 
   St Hans Torv 26. 10 Okt. 1917
 
   Kære Hannover!
 
Da jeg anmeldte Julius Langes “Sergel 
og Thorvaldsen” skrev han, at han næsten 
følte det pinligt at blive saa velvilligt 
forstaaet. Lignende Følelser har meldt 
sig hos mig ved Læsningen af Deres 
Kroniker, men overstraales dog helt af 
Glæde og Taknemmelighed for den An-
erkendelse, mine Bestræbelser som Mu-
seets Leder og Aarsskriftets Redaktør 
har vundet hos Dem, hvis Dom er 
mig den værdifuldeste. Gid alle Deres 
gode Ord kun var lige saa beretti-
gede som de i en mildt overbærende 
Form fremsatte Anker mod Enkelt-
heder i Nyordningen. Jeg er selv al-
deles klar over at den ogsaa ud-
over Afskaffelsen af det over al Be-
skrivelse hæslige gamle Inventar 
tiltrænger meget væsentlige Forbed-
ringer. Utaalmodigheden efter at 
faa Samlingen genaabnet har af-
sat sig kendelige Spor og jeg har 
dog et begrundet Haab om i Frem-
tiden at faa noget fornuftigere 
 
[2]
ud af den moderne Afdeling. 
   Særlig taknemmelig er jeg for 
Fremhævelsen af Becketts udmærkede 
Artikel om Landsoldaten. Det er en 
Fortjenstfuld Retfærdighedshandling 
at lade ham faa den Anerkendelse, 
som altfor sjældent bliver ham 
givet. Forhaabentlig vil det hjælpe 
paa Falcks urimelige Forsagthed, 
naar han fra kompetent Side faar 
at vide at han fører en fortræffelig 
Pen, hvad jeg ikke har kunnet 
bevæge ham til at tro. Men det 
vilde være uskønsomt med særlig 
Tak at fremdrages Enkeltheder i 
de Kroniker, som i deres Helhed 
giver saa megen Grund til varm 
og dyb Taknemmelighed, ikke mindst, 
fordi de fremkommer i denne onde 
Tid, hvor det blinde Had overalt 
søger til Magten. 
De venligste Hilsener til Deres Frue 
og Dem selv fra min Hustru og
   Deres taknemmeligt hengivne 
Karl Madsen 
 

Fakta

Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
København
København
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 81. EH 0175 K Madsen til E Hannover 1917-10-10 1 Kasse 81. EH 0176 K Madsen til E Hannover 1917-10-10 2