7.8.1915
Afsender
Bertha Wegmann
Modtager
Louise Melchior
Dokumentindhold
Wegmann spørger, om hun har glemt to postkort hos Melchiors, hvis ikke hun har tabt dem i sporvognen.
Transskription
Frøken Louise Melchior
Villa Melchior
Ny Taarbæk
Kjære Louise!
Kan du tænke dig at jeg nu ikke kan huske om jeg glemte mine to Kort hos dig eller om jeg har tabt dem ud af min Pose i den Elektriske! For da jeg kom Hjæm havde jeg dem ikke og
[2]
nu kan jo Toni more sig saa meget hun vil paa mit Billede. Tak for sidst, det var rigtigt yndigt. Igaar benyttede jeg den herlige Dag til at kjøre med den Elektriske til Klampenborg og derfra gaae til Skovløberhuset og drikke Kaffe, derfra tilbage gjennem Skoven og til Charlottenlund for at besøge Neuberts som jeg nu har forsømt i et par Aar. Men Klokken var allerede 5 da jeg kom der, saa de lod mig ikke slippe for Middagen.
Idag regner det igjen Skomagerdrenge saa jeg afgjør nogen af min Brevgjæld. Herr Møller sendte mig et begeistret Brev og sit Photographi siddende ved Skrivebordet. Nu lev vel og lad mig vide Skjæbenen af mine Brevkort. Tusind Hilsener til dig og Harriet af Eders hengivne
B Wegmann
Fakta
Brev
Dansk
Dateringen fremgår af postkortstemplet: Kjøbenhavn 7.8.15.
Håndskriftsamlingen, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 1988/44