Spring til indhold
Menu

Sandsynligvis marts 1914

Afsender

Bertha Wegmann

Modtager

Louise Melchior

Dokumentindhold

Wegmann beder Melchior hjælpe sig med udstillingen af hendes værker på Forårsudstillingen på Charlottenborg.

Transskription

Kjære Louise!
 
Vil du være saa sød at klæbe indlagte Sedel med mit Navn, paa Bagsiden af Rammen paa Anna Kjellerups Portrait. Naar jeg skal have Skitzen af den gamle Mand med paa Udstillingen, kan jeg ikke ogsaa have Roserne, det bliver for meget. Giv min Portner altsaa kun Portraittet med. Det er ligefrem uforskammet at jeg møder op med 5 Billeder paa
[2]
en Gang. Det har jeg aldrig gjordt før, men heldigvis ere de smaa allesammen.
Tak for dit Besøg kjære Louise og for den deilige Borddug.
Med mange venlige Hilsener til dig og Harriet
Din hengivne
Bertha.
 
 
[adresse på konvolutten:]
Frøken Louise Melchior

Fakta

Brev
Dansk
Om dateringen af brevet: Wegmann nævner, at hun vil bidrage til Udstillingen med 5 små billeder, hvoraf et forestiller en gammel mand og et andet et kvindeportræt.
Der må uden ret meget tvivl være tale om Forårsudstillingen 1914 på Charlottenborg, hvor Wegmann deltog netop med 5 malerier – kat.nos. 613-617 – der alle ikke oversteg 45 x 40 cm, og hvoraf én netop var betitlet: “Portrætskitse af en gammel Mand. Hoved. H. 23, B. 25.” 
Brevet må derfor være skrevet i dagene op til udstillingens åbning, sandsynligvis i marts 1914. 
Uvist
København
Harriet Melchior
Håndskriftsamlingen, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 1988/44
Sandsynligvis marts 1914, BW til Louise Melchior Page 1 Sandsynligvis marts 1914, BW til Louise Melchior Page 2 Sandsynligvis marts 1914, BW til Louise Melchior Page 3