Spring til indhold
Menu

1910-1911

Afsender

Ludvig Find

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Ludvig Find introducerer Hannover for "den unge Tegner Swensson" og beder Hannover give ham en anbefaling med, når han søger det Raben-Levetzauske Legat for at kunne studere i Paris. Find henviser til to kopier udført af Svenson, hvoraf et litografi efter en akvarel af Tuxen Hannover har set udstillet.

Transskription

[foroven med blyant med Emil Hannovers hånd:] Find
Kære Hannover. Dette er
den unge Tegner Swensson som
har lavet bl. andet den lithografiske
Copi efter Tuxens Akvarel, en
anden Copi efter Hammershøjs
Petri Kirke og flere andre originale
Arbejder. Han søger det Raben-
Lewetzauske Legat for at kunne
komme til Paris og studere videre.

Han er et meget dygtigt og energisk
Menneske, som De vilde hjælpe
overordentligt ved at give en An-
befaling. Jeg ved at De kender
Billedet efter Tuxen. Det var
fremme paa Hirschsprungske[?] Udst.
Venlig Hilsen til Dem og Deres
Kone
Deres heng.
Find.

Fakta

Brev
Dansk
Brevet er udateret. Da legatet blev tildelt Svensson i 1911 daterer brevet sig formentlig fra dette eller det foregående år.
Brevet er skrevet på bagsiden af papir fra Bog- og Stentrykkeri Chr. J. Cato, Farvergade 8, København. Chr. Cato's litografiske Etablissement var en grafisk virksomhed, og Ove Svenson, som Find omtaler i brevet, var uddannet som litograf bl.a. herfra.
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 66. EH 0161 L. Find til E. Hannover udateret 1 Kasse 66. EH 0162 L. Find til E. Hannover udateret 2