1910-11-23
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde
23 . XI . 1910
Nybrogade . 12.
K. Kjøbenhavn
Kjære Ven.
Igjennem Deres Onkel Fredericia hører jeg,
at De havde tænkt at telegrafere til Sa… [?],
medens jeg var der og opfordre mig til at vente
paa Dem i Berlin. Det var maaske meget
godt, at De ikke gjorde det, thi jeg troer nok,
at Kone og Børn længtes efter mig som jeg efter
dem, og havde jeg faaet Deres Telegram, havde
jeg vel ikke modstaaet Fristelsen efter at være
lidt sammen med Dem i Berlin; — Men
Tak for Tanken.
Men at rejse ud igjen nu, efter at jeg endelig
er kommen hjem lader sig nu af mange
Grunde vanskeligt gjøre, hvor morsomt det
end kunne være at se vore Sager paa et
fremmed Sted.
[2]
Deres Hustru har jeg ikke set, men kun talt med
i Telefonen, derimod havde jeg den Fornøjelse
i Mandags Aftes at træffe Deres lille Beate
paa Danseskolen, da jeg hentede Gabriele.
Hun dansede virkelig nydelig men især var jeg
imponeret af hendes Marsch; hun gik som
en preus[s]isk Soldat ved Vagtparaden og
skjønt Gabriele var meget stolt over to “Krydser”,
maatte jeg dog fremstille Beate som hendes
Overmand. —
Skabet blev da færdigt og afsendt sidst i for-
rige Uge, saa jeg haaber, De nu har modtaget
det, og at det ikke er kommen for sent.
Det er jo et meget enkelt Møbel uden meget
Stads, men jeg har lagt et meget stort Arbejde
deri og Larsen ikke mindre, saa det vilde
glæde mig, om De nu syntes om det.
[3]
Deres Protest mod Spiret var jeg meget glad ved
at læse, og der er da ogsaa kommen flere efter
Dem i samme Retning i Berlingske Tidende,
Arkitekt Levy, Wanscher og Murermester Fus-
sing (Værge ved Frue Kirke).
Endvidere har Joakim Skovgaard, Viggo Johansen[,]
Storck og Mackeprang indsendt en Opfordring
til en Adresse til Ministeriet om at nægte
Tilladelsen. Da Appel jo er Skovgaards
gode Ven og vel næppe foretager sig noget i kunst-
neriske Spørgsmaal uden at spørge Sk. tilraads,
bliver Spiret forhaabentlig skrinlagt.
For resten udvikler Bryggeren sig mere og mere
i Retning af den rene Galskab; hans sidste
er, at han har ladet 3 Balletdamer i Konfir-
mationsalderen afstemme om hvilken Fontæne
de ønskede og strax bestilt den til Opstilling
i Kongens Have. — men h vore radikale
Venner er jo himmelglade for ham, saa
den gale Mand faar jo nok Lov at løbe
Linen ud.
Jeg traf Willumsens [i] Venezia og var nogle
[4]
Gange sammen med dem. De vare meget elsk-
værdige, saa jeg var ganske forbauset. Men han
er jo saa mærkelig blottet for Temperament
og Lune — og hun et Ekko af ham — at de
jo egentlig ikke ere opmuntrende at omgaaes.
De var jo ogsaa snart færdige med Venezia.
— “Ja kunstnerisk set er her jo ikke morsomt”
bemærkede han om Byen og saa rejste de
uden at have været i Akademiet. I Museo
Cívico, hvor man dog skulde tro der var noget
for ham gik de efter at jeg indtrængende havde
tilskyndet dem. De tog til Florents hvor de
vilde være i to Dage “det er mere end nok”
sagde han — “Ufficierne springer vi nu over”,
[“]jeg har engang været der [i Florents]* i 4 Dage og set
alt hvad der er”. Ja, det er jo ikke en
Melodi, som tiltaler en gammel Italiener.
— Forresten har jeg ingen talt med — udenfor
min Familie — siden min Hjemkomst
saa jeg er endnu ikke rigtig inde i Vrøvlet
igjen efter 6-7 Maaneders Fraværelse.
Paa snarlig Gjensyn med Hilsner fra os
Deres hengivne Johan Rohde
*Denne skarpe parentes sat af J. R.
