1909-06-23
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde
23 . VII . 1909
Sønderho
Fanø
Kjære Ven.
Det var en meget behagelig Overraskelse, De
igaar beredte os. Hjærtelig Tak for dette nye
Bevis paa Deres Venskab. Aaret har været
meget magert, til Tider overordentligt magert,
for os, saa Pengene kommer godt tilpads.
Dog jeg siger ikke dette for at faa Lejlighed
til Klage, thi naar man ellers i andre Hen-
seender føler sig saa lykkelige, som vi gjør, hvor-
for da hyle; vi faar vel, hvad vi behøver.
Og engang imellem kommer der jo saadant
et “Olieblad”, som min Kone plejer at kalde
det, naar vi gjør en lille Forretning til Ti-
der, vi mindst venter det og mest trængte til
det.
Her lever vi et vegetativt Liv med tre
kolde Dage og en varm, som saa dobbelt
prises. Hos Dem i Bagsværd er det vel
ligedan; — ja jeg saa jo rigtignok et ve-
[2]
derstyggeligt Stykke i Politiken forleden Dag, som
kunde tyde paa, at Idyllen i Bagsværd nærmer
sig sin Ende, men det ender vel paa samme
Maade alle Steder — ogsaa her; simple Men-
nesker finder frem alle Steder.
Det glæder os at læse om Deres vellykkede
Ophold i Stockholm. Ja, ogsaa jeg burde derop
engang; thi jeg troer, at jeg eller min Virksomhed
har nogle virkelig gode Venner deroppe; og i
hvert Fald er der noget i højeste Grad indtagende
ved Svenskerne i stærk Modsætning til Nord-
mændene — de enkelte Undtagelser og de sidste
fraregnede.
Under mine mange Ophold i Italien har jeg
stiftet mange værdifulde Bekjendtskaber med
dem og blant andre ogsaa haft Lejlighed til
at omgaaes Prinsen, hvem jeg ligesom De
og alle andre forresten, skatter meget.
Richard Bergh traf De vel ogsaa. Det er ogsaa
en højst sympathisk Mand, men der er
som sagt mange af dem. Thor Hedberg, der
jo ogsaa giver sig af med Kunstkritik,
[3]
mindes jeg ogsaa altid med Glæde.
Richard Bergh skal fornylig have udgivet en
tyk Bog med Kunst-Causerier, som jeg fra
svensk side har hørt meget berømme —
kjender De den? — Sig mig i saa Fald, naar
De engang igjen glæder mig med et Par Ord,
om det er en Bog, jeg har Fornøjelse af at
kjøbe.
Saa var De i Aarhus! Ja Naturen ved
Marselisborg Bugt et jo herlig, men ellers maa
det jo være haardt nok at skulle besøge Aar-
hus-Udstillingen, naar man kommer fra Stock-
holm. — Ja, jeg er jo nu fra Randers véd
De, og der har altid hersket et ubegrænset
Fjendskab imellem de to Byer.
Nej, De skulde meget hellere være kommen til
Sønderho, men saa skulde De have haft Deres
fire Damer med, lejet Dem et lille Hus
ligeoverfor os, ladet fem være lige og ikke
bestilt andet end at trille ned ad Klitterne
med de fire Damer. Naa, De kan jo
gjøre det endnu.
[4]
Grønvold kom vel ikke til Kjøbenhavn?
Gabriele fik i Dag en Pakke Billedbøger fra
dem, men uden Brev; Pakken afsendt
fra Berlin med hans Udskrift.
Saa har jeg sluttelig en Hilsen til Dem fra
9 stolte Georginer. Jeg forefandt jo Kassen
ved min Ankomst, vi parkerede Indholdet
efter bedste Skjøn, og plantede dem ud med
Deres Brev i Haanden. Om det nu skyldes
deres notable Herkomst eller nogle Glas Eyle
extra sec, som De [= de] ere blevne trakterede med
véd jeg ikke, men Faktum er, at de skyder
op med en Kraft og Dristighed, som ingen af
deres Omgivelser; nogle Roser fra Matthiesen,
som staar i en Række bagved dem, tager sig
helt kummerligt ud i Sammenligning.
Min Hustru takker for Brevet som medfølger
oversat (hun havde ikke flere Ark med Museets
Monogram), og vi sender begge Dem, Deres
Hustru og Smaapiger de venligste Hilsner
Deres hengivne
Johan Rohde
