1908-07-30
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
30 . VII . 1908
Sønderho
Fanø
Kjære Ven.
Tak for Deres Brev. At De har maattet vente paa
Svaret er ikke begrundet i Overvejelser og Betænkeligheder hos
Mand og Kone, men skyldes udelukkende den dejlige Som-
mertid, som forfører en til et grænseløs[t] Driveri.
Naturligvis er det ikke morsomt at komme hjem og fore-
finde en tom Stue, navnlig ikke ved Vintertid; men da De
synes at interessere Dem meget for at faa vore Møbler, vilde
vi ikke afslaa Deres Anmodning saa meget mere som
man jo har en Forpligtelse til at give Eksemplet — forbandet
nok. —
Men til 1ste December maa vi have dem tilbage — der
er jo tale om Sofa, Bord og to Stole fra vor Dagligstue —
i Juletiden kan man jo ikke godt have et defekt Hjem;
— dette kan vel ogsaa nok lade sig gjøre. Vilde De
ogsaa have noget Sølvtøj? De skriver ikke derom. Ja
saadant kunde De naturligvis godt laane, om vi blot kunde
faa fat i det; men det ligger godt gjemt i Bankens
[2]
II
Kjælder.
Saa maa jeg med det samme faa Lov til at takke Dem
for de pæne Ord, De skrev om mig i “Tidsskrift for Industri”,
at jeg har set dem før, gjør dem ikke mindre værdifulde
for mig. Derimod undrede det mig lidt, at Tidsskriftet ikke
bringer en eneste Afbildning efter en eller anden Ting af
mig, naar jeg ser hen til, hvor abundant det ellers er ligeover-
for andre; men det maa vel have sin Aarsag. .
Min Hustru som jeg selv takker meget for det tiltænkte Val-
nøddetræ, men De maa endelig vente med at sende det til
Efteraar eller Foraar at begge Parter kan have nogen Fornøjelse
deraf. Vi tænker for resten ofte paa Dem, naar vi Arbej-
der i vor Have — vi udvikler os naturligvis mere og mere
til ægte Agrarer — og forstaar nu meget godt Dem og
Diocletian.
Vi ville begge ønske, at De og Deres Kone en Dag kunde
faa den forfløjne Ide at tage over at besøge os med
alle Deres Pigebørn — ja det er virkelig ikke saa farlig
en Historie, naar man først har løst Billet; men det
er jo dette, det kniber med. De maa dog ikke glem-
me, at De nu nærmer Dem den Alder, da det er nød-
vendigt at gjøre saadanne for ens nærmeste uventede
[3]
III
Ting; ja, er vis paa at sligt Indfald vilde hæve Deres
Prestige mægtigt i Karinas og Meretes Øjne; for lille
Bes [= Beates] maatte der vist noget meget mere ungdommeligt
Fanden-i-voldsk til.
Ganske vist, der er saamæn intetsomhelst mærkværdigt
herovre, men vi ligger saa dejligt af Vejen, og det er
virkeligt alle Pengene værd. Gud ved, om De nogensinde
har været paa et saa afsides Sted, hvor en gammel
Mand gaar omkring og slaar paa en stor Messingtromme
fra Napoleonstiden, fordi en anden gammel Mand har
fanget en Snes Rødspætter eller, hvor Byens Avis er haand-
skreven i ét Exemplar og opslaget med Søm paa en
Port midt i Byen. Ganske vist man kan faa Poli-
tiken tilsendt hver Dag, men det er underligt, som Inter-
essen taber sig med Afstanden. Hvad Trommeman-
den har af Nyheder har meget større Værdi for mig end
end alle John Hicks “Kabeltelegrammer” tilsammen.
Ja tænk nu over det, vi bliver her nok til henimod Jul,
saa De kan ikke undskylde Dem med Tiden.
Vi sender Dem begge venlige Hilsner
Deres hengivne
Johan Rohde
