1907-09-05
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde
5.IX.1907
Sønderho
Fanø.
Kjære Ven.
Erik Henrichsen sender os den fornøjelige Efter-
retning, at vi kan vente Dem herover sammen
med ham. Nu maa De endelig ikke betænke
Dem, men gjøre Alvor deraf, men helst skul-
de De tage Deres Hustru med. Hun er jo, skjønt
hun var i Tidsvilde, ligesaa vel som De selv
bleven narret for sin Sommer, og det skulde
da være mærkeligt, om vi ikke i den paalidelige
September skulde faa lidt Solskin.
Jeg forstaar nu nok, at det er vanskeligt at
komme væk begge paa engang, men vi kan
i saa Fald anbefale Dem en yderst flink Dame
en Frøken Møller[,] mangeaarig Sygeplejerske
paa et Børnehospital, som var hos vor
Gabriele under vor sidste Rejse. —
Meget interessant har vi jo ikke at tilbyde
paa; thi stort andet end Sand og Vand er her
ikke, men da viX boer her og ønsker vedblivende
[2]
at bo her, kan De jo dog tænke Dem at man
alligevel ikke kommer her omsonst.
Altsaa kom begge to — jeg synes det maatte
kunne blive morsomt for alle.
Da jeg lige stod og skulde rejse fra Kjøbenhavn
kom en af Deres Mænd med Pakken med de Bøger,
Museet havde laant til van de Velde-Udstillingen
[der manglede forresten den lille Pièce med Foredraget fra
Esthétique libre; den hedder vist saadan noget som Deblaie-
ment d’art? er indbunden i noget trykt Tøj]
og jeg fandt derefter en Bog af Dem og fra Dem,
som jeg ikke kjendte. Tak for den. Jeg læste
den med stor Fornøjelse og Udbytte. Det var
interessant at se hele denne Gruppe gjort til
Gjenstand for en samlet Fremstilling, for første
Gang vurderet efter Fortjeneste. Jeg havde egentlig
ikke tænkt mig, at der var saa mange, der stod uden-
for, som der jo i Virkeligheden er.
Jeg skulde for længst have takket Dem for den
gode lille Bog, De her overraskede mig med.
— Forresten maa De nu ikke tro, at vi helt har
[3]
glemt Dem. Vi mindes Dem daglig, mindst
en halv Time, Dem, Deres Hustru og Deres gan-
ske Hus. Jeg forsøger nemlig at male Gabriele,
men for at faa hende til at staa rolig nogenlunde,
maa hun fængsles med en interessant Historie og
af dem, vi har paa Repertoiret, er der nu ingen,
som fanger hendes Interesse i den Grad som Be-
skrivelsen af hendes Besøg hos Dem. De skulde
se hendes Ansigt, naar vor Pige, der var med
hende dengang beskriver alle Detaillerne, lige fra
Ankomsten op ad de høje Trapper, til den vilde
Jagt igjennem alle Deres Stuer, fortæller hende
hvad De sagde, og hvad Deres Kone sagde, og
om alle Smaapigerne; hendes Øjne straaler
af Glæde ved Mindet.
Kun er hun lidt i Vildrede med Deres Navn.
De hed jo naturligvis til en Begyndelse kun
Hr. Nover, men nu, da hun har lært at
sige Hannover, ved hun ikke rigtig, hvad hun
skal gjøre med Hr.et, hun synes at baade
Hr. og Ha er formeget. — Og da forleden vor
Pige fandt et gammelt “Familieblad”, i hvilket
fandtes et et lille Billed af Dem og van der Velde
[4]
kjendte hun Dem strax.
De ser De kommer altsaa ikke som
en fremmed. Kom altsaa[,] tag Konen med[.]
De véd ikke, hvor velkommen De vil være.
Med mange Hilsner fra min Hustru
og mig selv til Dem begge
Deres hengivne
Johan Rohde
X Jeg ser, at denne Passus kan misforstaaes;
De forstaar dog nok, at Meningen ikke er, at
det er os der gjør Rejsen betalt.
—
Frøken Dagmar Møller. Sygeplejerske. Holmens Kanal
36 2den Sa
