11.9.1907

11 September 1907

Obernigk bei Breslau.

Adresse Sanitätsrat Kleudgen.

 

[tilføjet med anden hånd, sandsynligvis Melchiors:]

Modt[?] Bs[?] 13 Sept

 

 

Kjære Herr Melchior.

 

Nu sidder jeg her i Obernigk og er flittig, det vil sige, saa flittig som jeg gjærne vilde være, det forbyder Forholdene, thi da jeg ingen Atelier har, kommer Solen ind om Eftermiddagen og forandrer hele Belysningen saa at jeg ikke kan male. Det er nu engang uheldigt at male udenfor sit Atelier. Ellers har jeg det udmærket, bliver pleiet og hygget om som var jeg en Prindsesse, det gjør nok godt at være fri for alle huslige Bekymringer, kun male, saa sætte sig til Bords uden videre, hvile bagefter og gaae spadsere uden at frygte for at derfor Huset staaer paa Hovedet. Det kan nu engang de Andre være om. Jeg har desuden min fulde Frihed, spiser for mig selv naar jeg er træt og seer ikke noget til Kleudgens end naar jeg selv vil. Sommetider gjør jeg en lille Kjøretur i de nærliggende Skove, men det gjør jeg kun naar mine Fødder er for trætte af at staa og jeg derfor ikke kan gaae ud, ellers holder jeg jo meget mere af at

[2]

gaae tilfods. Fruens Billede er allerede vidt kommen, men nu maa det tørre inden jeg kan gaae videre og saa begynder jeg imidlertid paa hans Portrait. Desværre er ingen af dem maleriske, Manden endnu mindre end Fruen. Hun er styg og seer simpel ud, jeg antager hende for at være 60 Aar, men hun gaaer som en Attenaarspige og bliver malet i en let hvid Dragt mod en lysegul Baggrund. Han er mere hvad man kalder en pæn Mand med intetsigende regelmæssige Træk og dorske Øine. Bægge vil de være unge, men hun er dog lidt kvik og livlig og derfor foretrækker jeg hende, endskjøndt det bliver en vanskeligere Opgave at male hende end ham. At gjøre hende tilfreds bliver vist umuligt fordi hun troer at hun er ung og smuk og jeg dog ikke kan male hende saaledes naar det skal ligne. Ja, mit behagelige Ophold her har, som De deraf kan see, ogsaa sine Skyggesider, men hvad skal man gjøre! – Jeg har faaet Opfordring til at male Direktør Hagemann, De kjender ham vistnok, det er ham

[3]

med Sukkerfabrikken. Det er en Herr William Milling der har skrevet til mig, men da jeg var bleven noget skeptisk overfor Bestillingen naar man ikke har seet vedkommende, ergo[?] Kleudgens, saa har jeg bedt ham sende mig et Photographie. Det er det samme der har staaet i “Ingeniøren”[.] Da han maa være 60 Aar, er dette Billede rimeligvis af en yngre Periode, og det vilde jeg holde af, thi jo ældre Folk er, jo mere maleriske bliver de. Nu maa De fortælle mig lidt om hvorledes han seer ud, om han er graahaaret, om han idetheletaget har Haar, om han er bleg om han har mørke Øine. Næsen lader til at være ganske karakteristisk. Det er ikke bestemt endnu, thi de haaber at kunde overtale ham til det, da han nødig vil lade sig male.

En for mig trist Episode har jeg oplevet, min lille Fuggi døde i Wölfelsgrund medens jeg var her. Han var jo nok gammel, men jeg troer desværre at han er død af Sorg fordi jeg forlod ham. Han hang saa meget ved mig den sidste Tid, kunde ikke undvære mig et Øieblik, saa hans lille gamle H[j]ærte har ikke kundet overvinde den Sorg. Det er mig en saa trist Tanke

[4]

at jeg, hvem han var saa trofast hengiven maatte gjøre ham nu tilsidst denne Sorg. Jeg veed at De tænker anderledes og ikke kan forstaa min Følelse, men husk paa at han var min trofaste Kammerat nu i over 10 Aar. Da Frøken Møller skrev det til mig, bad hun mig saa inderlig om at komme til hende og trøste hende, hun er nemlig meget fortvivlet. Det gjorde jeg ogaa, og han saae saa sød ud som han laae paa sin Pude, ganske som om han sov, at jeg malede ham. Det skete paa en Dag og næste Dag reiste jeg tilbage til Obornigk og tog Frøken Møller med. Hun blev her et paar Dage, men nu er hun vendt hjæm for at feire sin Moders Fødselsdag.

Kjære Herr Melchior, nu har jeg snakket nok, nu maa De snart fortælle mog hvorledes De har det. Det er sørgeligt at Frøken Meyer stadig lider af den slemme Gigt. Min Gigt er bedre nu i den sidste Tid, men jeg er ogsaa meget forsigtig, vasker mine Hænder aldrig i koldt Vand og drikker aldrig en Draabe Vin eller Øl. Vil De hilse hende saa mange Gange.

Lev nu vel, de venligste Hilsner til alle Venner, hvorledes har Betzy det? Lev vel igjen og vær hjærteligt hilset af

Deres trofast hengivne

B Wegmann.