1906-12-01
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde
1 . XII . 1906
Afholdshotellet
Vestregrave
Randers
Kjære gode Ven.
Jeg havde troet, at der nu ikke var andet tilbage
for mig af denne kjedelige Sag end at skrive
til Dem et Brev med min ærligste
Tak for den mageløse Maade, De har
Tak for den mageløse Maade, De har
deltaget i vor Skjæbne og arbejdet for
min Sag, og saa kommer der her et
ækelt No af Berlingske Tidende og forstyr-
rer Freden.
Det er helt igjennem saa gement, hvad
der staar deri, at jeg kun kan tænke mig
én Mand som Ophavsmand, nemlig
Frants Henningsen.
Det var maaske det bedste at ignore-
[2]
re det ganske; i Øjeblikket, inden jeg har
sovet paa det, synes jeg imidlertid, at jeg
maa svare paa det, skjønt jeg næsten
ikke mere kan holde ud at “erklære” mere
om disse fjantede Elever.
Jeg indlægger nu det eventuelle Svar. Jeg
beder Dem se det igjennem, putte det i
Papirkurven, om De mener det er det rigtig-
ste; omarbejde det, om De mener det er
bedre, og De har Tid og Lyst til at have
Ulejligheden dermed, og saa sende det ind
til Berlingske i oprindelig eller fornyet Tilstand med indlagte Brev. Kan
til Berlingske i oprindelig eller fornyet Tilstand med indlagte Brev. Kan
det ikke gaa igjennem Dem, kan jo min
Søster paatage sig det.
Imidlertid er der jo den Mulighed, at
Berlingske ikke vil tage Artiklen, i hvert
Fald ikke i den Form, den har i ind-
[3]
lagte; jeg mener da, at De maatte stryge Ting,
som De maatte anse for mindre væsentlige
for mig at faa med; skulde Redaktionen stille
for store Fordringer eller slet ikke ville tage
den, kan den maaske komme i “Politiken”.
Men kan man ikke i saa Fald forlange
at Berlingske skal optage en Meddelelse om,
at Svaret til den og den Artikel findes i ved-
kommende No af “Politiken”. Men bedst var
det jo at faa den i Berlingske.
Ja undskyld mig nu mange Gange og gid
Satan havde dette Vrøvl, som nu har ødelagt
mig to hele Maaneder.
Mange venlige Hilsner til Dem begge
fra os
Deres hengivne
Johan Rohde
Skulde der være noget, De vil tale
med mig om, kan De raabe mig op i Telefonen
Kl 4.