Spring til indhold
Menu

1906-11-01

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Transskription

[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde
 
1 . XI . 1906
Afholdshotellet
Vestre-Grave
   Randers. 
 
Kjære Ven. 
 
Altsaa igjen i den lille By, hvor jeg i Dag
Kl. 12 for halvtredsindstyve Aar siden saa
Dagens Lys.    En trist Kjendsgjer-
ning den, at man allerede har forbrugt
50 Aar af Beholdningen. Hvormange
er der mon tilbage? Hvordan bliver de?
 
   I Dag for 25 Aar siden ophørte jeg
at være en haabefuld Mediciner; De ser
den 1ste Nov. er en af mine Mærkedage!
 
— Jo, det er et stygt Hjørne at dreje
om, men jeg trøster mig med, at uden
Almanak[k]en vidste jeg det ikke. 
 
[2]
Ja, smil nu ikke, for jeg kan tænke mig
at saadan siger de alle. — men —, om man
ellers kan overse sig selv —, da jeg i Eftermiddag 
stod inde paa Holmen og malede, syntes jeg
alligevel, at der var mere Ungdom i min Pen-
sel — hvordan den saa ellers var — end da
jeg for 25 Aar siden begyndte. 
 
Tag nu en venlig Hilsen De og Deres Hustru og
Tak for trofast Venskab og glem saa, at jeg
er bleven saadan en gammel Fyr. 
 
Deres hengivne Ven
Johan Rohde
 
Min Hustru, haaber jeg, har takket Dem saa-
meget for Brevet, De skrev for mig; — det var
pænt af Dem. 

Fakta

Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Randers
København
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 87. EH 0236 J Rohde til E Hannover 1906-11-01 1 Kasse 87. EH 0237 J Rohde til E Hannover 1906-11-01 2