1906-10-18
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde
18 . X . 1906
Nybrogade . 12 .
K
Kjære Ven.
Tak for Brev og Særtryk. — Med Hensyn paa
det sidste har jeg ikke ment, at det kun var
Venskab, der lagde Dem Pennen i Haanden.
Uden at kjende Bernhard Olsens store Virksom-
hed faar man jo netop gjennem Deres Arti-
kel Besked om den og Respekt for den, saa
Deres varme Beundring er forklarlig.
Ja, det var rart, om De maatte faa Tid
og Lyst til at tage Dem af den anden
Sag[,] Skolerne og Udstillingen, men jeg siger Dem
paa Forhaand, at det positive, forhaandenvæ-
rende Materiale er overordentligt ringe; men
er den vigtigste her, var det maaske bedst ikke
at vente altfor længe. —
[2]
Jeg har i disse Dage taget en for mig selv
vigtig Beslutning, som jeg gjerne vil meddele
Dem, inden De hører den af andre.
I Dag udløber Fristen for Ansøgninger til Viggo
Johansens Plads som Lærer ved Akademiets Kvin-
deskole, og jeg har nu indgivet min.
Jeg vilde meget nødigt, at mine Venner skulde mis-
forstaa denne Beslutning og antage den for et
Frafald. — Det havde oprindelig ikke været
min Agt at søge den, ja jeg havde end ikke
et Øjeblik tænkt derpaa, da jeg modtog en
varm Opfordring fra Skolens Elever om at søge
Pladsen, da de meget ønskede mig som Lærer.
I sig selv er der jo noget noget meget
fristende og ansporende for en Kunstner i at række
Haanden ud til de unge, som tilkjendegiver ham
deres Sympathi, dernæst kommer, at ældre har
støttet de yngres Opfordring, saaledes skal
Joakim Skovgaard, hvem jeg for øvrigt ikke har
[3]
talt med, have arbejdet for Sagen.
Jeg synes det er forkert, naar man muligvis kan
faa Indflydelse, saa at afskjære sig denne xx
og med Pladsen følger en Stemme i Skoleraadet,
som ikke er uden Betydning ved senere Besættelser.
Naa reelt har det hele vel ingen Betydning;
thi jeg tør vel næppe gjøre mig Haab om at faa Plad-
sen, naar jeg ser hen til, hvem der sidder i Skole-
raadet; det eneste skulde være om Ministeren
gik imod dette; men jeg har nu i hvert Fald
ment, at det var min Pligt ikke at afslaa oven-
nævnte Opfordring, som er fremkommen uden
Arbejde fra min Side — ja dette behøver
jeg nu ikke at fortælle Dem.
Med venlig Hilsen til Hjemmet
herfra
Deres hengivne
Johan Rohde
