Spring til indhold
Menu

1905-08-13

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Transskription

[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde
13 . VIII . 1905 .
Nybrogade . 12
Kjære Ven
Siden jeg modtog Deres venlige Brev og
de morsomme Fotografier af Deres søde
Smaapiger, har jeg ikke været rigtig rask.
det er Grunden til, at jeg først nu faar
sagt Dem Tak derfor og for Sær-
trykket af Deres Menzelafhandling, som
jeg har gjenlæst[,] trykt med samme For-
nøjelse som i Manuskript. Det er
en smukt skreven og klart og — synes det
mig — rigtigt opfattet Artikel Værdsættelse
af den store Kunstner. — Det er den
[2]
Slags Artikler, der nuomstunder er sjældne.
Saasnart jeg kommer lidt til Hægterne igjen
— jeg er oppe, men sløj— skal jeg nok se at
opsøge Dem et eller andet Sted.
Med mange Hilsner herfra til
Dem og Deres Hustru
Deres hengivne
Johan Rohde
Side 603 fjerde Linje er dog ikke rigtigt.
Paa hans Udstilling blev ved anden Ophængning
udstillet omtrent et halvt hundrede Blyantskitser,
der var udførte paa Hofballer[,] ofte i Majestætens
umiddelbare Nærhed. En Del af dem var tegnet
[3]
paa de store stive Indbydelseskort eller Adgangs[-]
kort, som jeg tænker mig at han havde haft
liggende skjult paa sin Chapeau bas.
Der var paa disse Studier til en Mængde Enkelt[-]
heder fra hans Hofbillede; Detailler af alt
Muligt og Portræter — endog af Kejseren og hans
fyrstelige Gjæster.
Det er Skade, at De ikke vidste det eller at
jeg glemte at sige Dem det; thi det falder jo
i Traad med alt, hvad De siger om Manden
og er vel omtrent den eneste Undtagelse De har som
altsaa heller ikke existerer — morsomt nok.

Fakta

Brev
Dansk
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 87. EH 0190 J Rohde til E Hannover 1905-08-13 1 Kasse 87. EH 0191 J Rohde til E Hannover 1905-08-13 2 Kasse 87. EH 0192 J Rohde til E Hannover 1905-08-13 3