1905-11-27
Afsender
Alfred Bramsen
Modtager
Emil Hannover
Transskription
Hvælvingen d. 27 Novbr
1905.
Hr Emil Hannover!
Forinden De skriver om Vilh. Ham-
mershøis opgaaende europæiske Stjerne,
er der et Par Ting som formodentlig kunde
interessere Dem og som jeg vel nok er den
der kan give paalideligst Besked om.
Først Pengespørgsmaalet. Billeders Penge-
Værdi er jo den eneste sikre Maalestok vi har
for “Folks” Værdsættelse af en Kunstner[;]
da han og jeg forinden Udstillingen diskuterede
Priserne paa de Billeder han dengang havde
tilsalgs, var det med Nød og Næppe at jeg
fik ham til at ansætte 3000 dl.[?] for et
Interieur. Altsaa omtr. det 5 dobbelte af
den Pris han — trods mine Indsigelser — op-
naaede af Kleis, Winkel etc —
Disse Billeder à 3000 dl[?] er nu solgte, og
samtidig bombarderes jeg, mindst
en Gang ugenlig, med Opfordringer til at
sælge mine Billeder, saa det ene, saa det andet.
Jeg agter imidlertid ikke at formindske
min Samling. Efter Samraad med
Hammershøi, overlod jeg et Billede til
[2]
til Dr Paulli (Bremen Museet)
mod at Maleren maler mig et i stedet.
Det var forøvrigt ikke af de betydeligste.
Selv til de nuværende Priser
som stiger Dag for Dag, sælger jeg ikke.
Derimod har jeg fornylig — efter Ud-
stillingens Aabning — købt et overordentlig
skønt lille Billede af en Privatsam-
ler her i Byen, saa at Tallet paa
mine Malerier er som førhen.
Naar Samlingen engang i Marts/April
vender tilbage hertil, er det min
Agt at skille mig ved nogle Værker
af forsk. Kunstnere som for Tiden
hænger paa mine Vægge. — Derved
faar jeg Plads til at indrette et
Hammershøi Galeri, som jeg
tænker vil drage adskillige Fremmede
her til Byen. —
Et andet Punkt er Spørgsmaalet
om Malerens Stilling til den “Vending
ved Guds Styrke” Tingene har taget.
Jeg kender ham godt nok til at vide at
Pengene for ham væsenlig kun faar
[3]
den udelukkende heldige Betydning at
give ham fuld kunstn. Uafhængighed,
saa at han kan male hvad han
selv har Lyst til og ikke de Interieur[er]
de Herrer Handlende ustandseligt
pl[a]ger ham om, og som han har maattet
udføre for at leve. Efter hvad
han siger vil der i de nærmeste
Aaringer kun blive grumme faa
af dem. Men det er jo altid en
Beroligelse for ham at vide at der
staar et halvt Dusin Bestillinger
paa Interieur[er] og venter paa ham
saa at han aldrig mere kan komme
i Pengeforleg[en]heder.
Foreløbig tænker han paa at male
Flodbilleder (fra Themsen). Blot
Taagen i Greenwich ikke er saa
gul, tyk som Ærtepurée! De Kanal[-]
billeder han hidtil har malet —
det jeg ejer fra Frederiksholmsk. og
det sidste fra Kristianshavns Kan.
(findes ibl. Reproduktionerne i Mappen)
er saa vellykkede at jeg ikke
[4]
nære[r] ringeste Tvivl om Heldet med
de kommende. I det Hele er han
i uafbrudt Udvikling, hvert nyt
Billede er fuldkomnere end det
foregaaende. Det er især paafaldende
i det sidste Aarstid, og han er
jo saa ægte og uforfalsket at han
stykvist[?] kan blive Foregangsmand
i Kunst.
Skulde der være andre Oplysninger
De maatte ønske er jeg ganske til
Disposition. —
Apropos Prisstigningen kan jeg ikke tilbageholde
min Forbauselse over Galeriets vedvarende taabelige
Holdning overfor Anskaffelse af et eller flere
Hovedværker. De 5 Portr. lod de gaa til Stockholm
og nu er der ogsaa gaaet et andet Hovedværk
deres Næse forbi. Nu i Foraaret gik han,
paa min Tilskyndelse, til K.M. og tilbød
Galeriet Ida Ilsteds store skønne Portræt.
Dette Billede har man udtrykkelig anmodet
ham om ikke at sælge fordi Galeriet fornemtes
villig til ved Lejlighed at købe det. Altsaa
har han holdt det tilbage i en lang Række Aar,
forat Kommunen omsider kunne bestemme sig.
Men forgæves! Hvadenten det nu skyldes Karl
Madsens bristende Energi eller de øvrige Medlemmers
Modstand — det afsloges, ... hvorefter jeg betalte det forlangte
Beløb og Billedet er mit!
Ærb. forb.
Alfr. Bramsen
