1905-09-16

[med blyant i Hannovers hånd:] Hentze

Kære Hr Emil Hannover

Det er en Sag af megen Alvor for mig
 som jeg vil skrive til Dem om og jeg
 vil bede Dem meget indstændig om ikke
 at misforstaa mig og ikke opfatte det
 som Paatrængenhed fra min Side. –
 Jeg har for en Grosserer Truelsen ud-
 ført en Frise med Folkevisemotiv, jeg
 ved ikke om De erindrer at jeg havde
 den udstillet paa [den] fri Udstilling i Aar
 den var i farvet Application paa
 Lærred. Da jeg nu kom hjem i Som-
 mer, bad Grossererens mig (som det hav-
 det været Aftalen) om at male Loftet
 og Panelet saa det stod til Frisen.
 Det gjorde jeg saa efter min bedste
 Ævne og jeg tror selv, at jeg har
 skabt et smukt Interiør derudaf.
 Folkene havde været rigtig godt
 Tilfredse med det, med Frisen, men
 hvad der nu har gjort det, om de
 har fundet Prisen for høj, eller en
 eller andet har sat ondt (de har
 ingen stærkt udpræget personlig
 Smag) kort sagt, de er rasende
 over mit Arbejde og Grosseren[sic]
 sværger paa at han lader det
 hele stryge om. Da dette nu gaar
 mig stærkt til Hjærtet, hvad De sik-
 kert kan forstaa, saaledes at se mit
 Værk, som jeg har glædet mig over
 og arbejdet med, øjeblikkelig ødelæg-

[2]
 ges, og da jeg tror, at De har noget tilovers
 for mig som Kunstner, i hvert Fald tror at
 jeg arbejder alvorligt og med Overbevisning
 selv om De mener at jeg tager Fejl (hvad
 jeg selv ikke er blind for) saa vil jeg bede
 Dem tage Dem af min Sag. Hvis disse Men-
 nesker faar en bestemt Udtalelse fra Dem
 vil det mulig, ja sikkert, kunne standse
 deres Ødelæggelseslyst, som jeg ikke forstaar
 men som gør mig saa hjærtens ondt.
 Hvis de[sic] altsaa tror i Følge Deres Overbe-
 visning at kunne gøre mig denne
 Tjeneste at sige Deres Mening, saa vil
 jeg bede Dem lade mig det vide, jeg skal
 saa sørge for at de i Fred og Ro kan 
 faa den Stue at se (Grossererens er rejst
 og jeg har faaet deres Tilladelse til at vise
 den frem til hvem det kunde interessere)
 synes De, at det er noget daarligt jeg
 har gjordt, saa beder jeg Dem meddele
 mig det og jeg bøjer mig for deres Dom
 og bærer det som en Mand. Kan De
 synes om det, hvad jeg haaber, saa beder
 jeg Dem skrive Deres Mening til Gros-
 sererens eller (hvad der var endnu bedre)
 skrive et Par Ord i Politiken derom. –
 Jeg læste hvad De i Politiken skrev om
 den stakkels Maler, jeg husker ikke hans
 Navn, som havde Udstilling hos Rasmus
 Nielsen, jeg forstod at De havde følt Dem
 Krænket (og med Rette skøndt jeg ikke tror
 jeg kunde have slaaet ham saa skaanselsløst
 ned) over Rasmus Nielsens Portvin og
 Cigarer, det har gjordt mig det saa 
 svært at henvende mig til Dem med 
 dette Brev, men jeg haaber ikke, at 

[3]
 Jeg krænker Dem …ved at paakalde Deres 
 Hjælp og at De anse mig for paatrængen-
 de. Jeg vil heller ikke lægge noget Pres
 paa Dem (hvad jeg ogsaa ved at De er alt-
 for sandru til at jeg kan paa nogen Maade)
 ved at paakalde Deres Medlidenhed, jeg
 forsikker [!] Dem, gaar Deres Dom mig imod
 skal jeg ikke kny, hvor ondt det end vil
 gøre mig men jeg tror de kan hjælpe
 mig hvis De vil og kan. – 
 Jeg har i Sommer været nede i en Stations-
 by, Høng ved Slagelse, der har jeg mon-
 teret et Hotel, tegnet faste Møbler til
 Stuerne, dekoreret, valgt Tæpper, Gardiner
 Vasketøj, kort sagt indrettet det hele
 efter min Smag. Det har moret mig meget,
 der var jo en Del Opposition i Begynd-
 delsen, men nu er de saa glade for det.
 Det gik saadan til, at det nye Afholdsho-
 tel skulde monteres efter den almindelige
 Smag med Mokkaplyds og drejede Stoleben
 Fabriksmøbler til billigste Pris, det syn-
 tes den unge Højskoleforstander, som
 jeg var Ven med, var Synd og saa paa-
 kaldte han min Hjælp. Vi stred meget mod
 Bønderne, vi maatte gaa ind paa at
 montere for samme Penge som der
 var bestemt til Fabriksmøbler og
 det er ikke det mindst interessante, at
 vi for de samme Penge har skabt no-
 get smagfuldt og dog praktisk som de
 kunde have faaet det smagløseste Kram
 for. Der var 10 Gæsteværelser, en Spisestue
 Restauration, Foreningsværelse og en lille
 Stue, alt dette er med Sengklæder og alt 

[4]
 Inventar gjort for 4500 Kr, det er da billigt
 Her er ogsaa 200 Stole til en Sal iberegnet.
 Jeg har Lyst til at fortælle dem[sic] om den
 Spisestue, at jeg for at tegne denne
 Frise har faaet 100 Kr. Permin skal have
 for at brodere Frisen og for Stoffet 200 Kr
 for at male dekorere Loftet og lede Malerarbej-
det, tegne nogle smaa Glasruder, som
de ikke lod udføre og for Skitse (løs) til 
Lysekrone har jeg faaet 125 Kr. Møll-
mann, som udførte Malerarbejdet i 
Stuen, ferniserede Gulv ikke alene der, men
i hele Lejligheden og vasket et Loft, 
har skrevet dem en Regning paa lidt over
300 Kr (hvad de finder vanvittigt højt).
Dette nævner jeg for at De ikke skal 
tro, at Grossererens er blevet trukket
op og at det skulde være deraf deres
Harme stammede. – – Jeg har
faaet en lille Søn i Forgaars, hvis 
det kan interessere Dem, baade han
og min Kone er sunde og raske.

Med venlig Hilsen
til Dem og Frue
Deres
Gudmund Hentze

Frederiksberg Bredegade No 61 Sal

[med blyant i Hannovers hånd:]
Skal med Fornøjelse tage Frisen i Øjesyn, idet jeg gaar ud fra, at De har
Deres Tilladelse til at indføre Fremmede i bemeldte Lejlighed i Orden. … Vær dog
saa venlig ikke at gøre Regning paa at se Sagen omtalt i ”Politiken”. Hvad
der foregaar i Folks Privatlejligheder kan ikke uden Vedkommendes Tilladelse
blive Genstand for offentlig Drøftelse. 
16/9 . 0 . 5