Spring til indhold
Menu

1905-07-13

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Transskription

[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde
13 . VII . 1905
Nybrogade . 12
Kjære Ven.
Det var min Agt, inden vor Jyllandsrejse at
have besøgt Dem i det mindste i Museet,
men nu fortæller Deres Kone os, at De
ogsaa har Kighoste, hvorfor der er nedlagt
Forbud mod Besøget.
Lad mig da blot med disse Ord sige Dem
Farvel for i Sommer og haabe, at De alle
snart maa blive den besværlige Gjæst kvit,
og at vi saa, naar vi kommer hjem igjen
maa have Fornøjelsen af at ses; vi siger
ogsaa som De[,] lidt tiere end tidligere.
Hils Deres Hustru og Deres tre søde Piger
fra os begge.
Deres hengivne
Johan Rohde
Omstaaende er paaklistret i Anledning af
et Par Bemærkninger, De maaske erindrer
[2]
blev vexlet i Deres Have.
Indlagte har min Svoger sendt mig; det kan maaske
more Dem, men send mig det tilbage.
Vi rejser Mandag efter Bestemmelsen.
[Avisudklip, indklæbet:]
  1. Juli Pas paa Guldregnen En lille Pige, Datter af Gæstgiver Jensen, Jagtvej 177, blev igaar heftig syg med alle Tegn paa en alvorlig Forgiftning. En tilkaldt Læge kon- staterede, at Forgiftningen skyldtes “Guldregn”-Blomster, som Barnet tankeløst havde tygget paa. Den Lille maatte bringes paa Kom- munehospitalet. […]
Min Kone ler ad de to “gamle” Ægtemænd, er det
pænt?

Fakta

Brev
Dansk
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 87. EH 0188 J Rohde til E Hannover 1905-07-13 1 Kasse 87. EH 0189 J Rohde til E Hannover 1905-07-13 2