1905-06-28

[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde

28 . VI . 1905
Nybrogade . 12

Kjære Ven.

Tak fordi De har talt med Bing; jeg er glad
ved det, maaske mest for vor egen Skyld,
fordi det dog er rart, naar en Ven stadigt ret
fortvivlet raaber om Raad og Hjælp, at
kunne raade ham til at gaa et Sted hen,
hvor der er Hjælp at finde; — men egent-
lig ogsaa kun mest for vor egen Skyld.
Thi er der kun det mindste Halmstraa at
klamre sig ved i Paris, kommer Willumsen
ikke hjem, og forsvinder ogsaa dette, og
han absolut er nødt til at komme, vil
Klagen over Fabriksslidet begynde den første
Dag, han møder hos Bing.
Han er jo et løjerligt Menneske, han lever
midt i Paris og dog sikkert meget mere iso-
leret fra Franskmænd end vi, der boede
her i Kjøbenhavn; han hader Franskmændene[,]

[2]
Identisk med
[3]

fører ligefrem Krig imod dem (jævnfør hans
haabløse Bestræbelser for at lave en Salon i
Paris med Udelukkelse af Franskmænd). Han
har saa smaa Midler, at han næppe kan
“nyde” meget af Pariserlivet og faar han Midler
er det bruger han dem til at gjøre Rejser fra
Paris eller for at slutte sig inde [i] sit Værksted og
arbejde for dem. Hans kunstneriske Religion
er i Øjeblikket den, at Kunsten skal være
uafhængig af Milieuet og helt og holdent være
Digter og — dog erklærer han stadigt, at han
kun, eller rettere, at man kun kan blive til
noget i Paris.

Men som sagt Tak, fordi De har talt med
Bing; jeg skal nu meddele Willumsen dette
. Det eneste rigtige for W. vilde naturlig-
vis være, om han nu strax skrev til B.,
men da han just nu ved Udstillingens
Lukning har solgt et Par Billeder, har han
vist — Sangviniker som han er, helt andre
Planer end at komme til Kjøbenhavn for

[4]

at bosætte sig.

Fra min Hustru som for mig selv Tak for
de venlige Opfordringer til at komme ud; —
vi ville virkelig gjerne, men jeg synes
dog ikke, at man skal friste Guderne —
jeg mener Kighosten; imidlertid forsøger jeg
en Dag at træffe Dem paa Museet, jeg
vil dog gjerne sige Farvel til Dem inden
Jyllandstouren; vi har ikke taget en endelig
Bestemmelse, men jeg antager, at det bliver
Randers.

Mange Hilsner fra os her til
Deres Hustru og Dem selv
Deres hengivne
Johan Rohde