1901-03-21
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
21. III . 1901 .
Silkegade 13 II
K
Silkegade 13 II
K
Kjære Ven
Den kostbare Bog, De laante mig,
haaber jeg, at De har faaet tilbage i god
Behold. Da jeg i forrige Uge rejste
til Ribe, turde jeg ikke beholde den længere
og overdrog min Familie at besørge den
til Dem.
Jeg havde forresten tænkt noget paa at
bede Dem se ud paa mit Værksted,
men opgav det igjen af flere Grunde,
da saadanne Besøg jo ofte kan være pin-
lige for den besøgende, hvilket jeg véd af
egen Erfaring; og dog havde jeg alligevel
haaber jeg, at De har faaet tilbage i god
Behold. Da jeg i forrige Uge rejste
til Ribe, turde jeg ikke beholde den længere
og overdrog min Familie at besørge den
til Dem.
Jeg havde forresten tænkt noget paa at
bede Dem se ud paa mit Værksted,
men opgav det igjen af flere Grunde,
da saadanne Besøg jo ofte kan være pin-
lige for den besøgende, hvilket jeg véd af
egen Erfaring; og dog havde jeg alligevel
[2]
gjerne set Dem. De har jo opmuntret mig
saa meget til at dyrke min jydske Ager,
at De havde nogen Ret til at se Resul-
tatet paa nær Haand. Og ude i mine egne
Omgivelser vil De dog maaske om ikke andet
saa have fundet en vis Intimitet, et vist
nært Forhold til mit Emne, som det er umu-
ligt at faa Øje paa ude i dette store kolde
Udstillingslokale, hvor kun Ubetydeligheden, Farve=
løsheden og meget andet af samme Art kommer
til sin Ret — hvormed jeg ikke vil sige, at
ikke Tingene kun faar, hvad de fortjener.
saa meget til at dyrke min jydske Ager,
at De havde nogen Ret til at se Resul-
tatet paa nær Haand. Og ude i mine egne
Omgivelser vil De dog maaske om ikke andet
saa have fundet en vis Intimitet, et vist
nært Forhold til mit Emne, som det er umu-
ligt at faa Øje paa ude i dette store kolde
Udstillingslokale, hvor kun Ubetydeligheden, Farve=
løsheden og meget andet af samme Art kommer
til sin Ret — hvormed jeg ikke vil sige, at
ikke Tingene kun faar, hvad de fortjener.
En Trøst for os begge to, vil det saa være at
se, hvor smuk og ung vor Udstilling som Hel-
hed er i Aar. — Jeg synes den virker som et
gryende Foraar, den svulmer ligefrem af
Livslyst og har maaske aldrig været bedre,
skjønt saa mange af vore bærende Folk
ere udeblevne eller sparsomt repræsenteret.
se, hvor smuk og ung vor Udstilling som Hel-
hed er i Aar. — Jeg synes den virker som et
gryende Foraar, den svulmer ligefrem af
Livslyst og har maaske aldrig været bedre,
skjønt saa mange af vore bærende Folk
ere udeblevne eller sparsomt repræsenteret.
[3]
Og naar et Par uomgængelige Mennesker nu
gaar omkring og fortæller Alverden, at Grun-
den tilat, at de nødsagedes til at forla-
de den fri Udstilling, var den, at man vilde
lade Ungdommen i Stikken, da er den frie
Udstilling i Aar en levende Protest — dobbelt
stærkt naar man véd at netop dem der iaar
bærer hvor Udstillinger altid er bleven bekjæm-
pet af de paagjældende. —
gaar omkring og fortæller Alverden, at Grun-
den til
de den fri Udstilling, var den, at man vilde
lade Ungdommen i Stikken, da er den frie
Udstilling i Aar en levende Protest — dobbelt
stærkt naar man véd at netop dem der iaar
bærer hvor Udstilling
pet af de paagjældende. —
Som sagt, jeg haaber De vil være glad med
mig over mange af vore unge Venner; der
er dog endnu nogle Kræfter iblant os. —
og saa en god Rejse og hils mine norske
Venner, og ser De nogen af dem, der har
bidraget til vor Udstilling, saa takD dem;
det er jo et rigtigt fornøjeligt lille Bidrag
vi har fast fra disse norske Zahrtmænd.
mig over mange af vore unge Venner; der
er dog endnu nogle Kræfter iblant os. —
og saa en god Rejse og hils mine norske
Venner, og ser De nogen af dem, der har
bidraget til vor Udstilling, saa tak
det er jo et rigtigt fornøjeligt lille Bidrag
vi har fast fra disse norske Zahrtmænd.
Med en venlig Hilsen til Deres Hustru
Deres hengivne Johan Rohde
Deres hengivne Johan Rohde
Fakta
Brev
Dansk
Den Hirschsprungske Samling