1901-09-01

Damgaard 1.IX.1901

Kjære Hannover

Det er en stor Skam at
jeg ikke før har takket dig
for Særtrykket af Artiklen
om Prærafaeliterne, vi har
begge haft stor Fornøjelse
af den. – Jeg er rent
kommen ud af Vane med
at skrive Breve og det
er i dette Tilfælde saa
meget des mer beklagelig[t]
for mig, som der længe
har været en Sag af
Vigtighed, som jeg burde
have skrevet til dig

[2]
om. –
Det er Museets
Udstilling af moderne
dansk Kunsthaandværk.
Denne kommer nemlig
Planer, som jeg længe
har næret, grumme
meget paa tvers.
Det Vanskeligheder
som det for Agnes og
mig frembyder sig ved
allene[sic] at gjentage
vor Udstilling fra i
Foraaret, (dels at vi ikke
længer har Nyhedens
Interesse at byde paa,
dels Vanskeligheden

[3]
ved igjen paa et Brædt
at samle saa stort et
Antal Arbejder), har
gjort, at jeg vilden forsøge
at starte en Udstilling,
hvis Basis skulde
være moderne dansk
dekorativ Kunst, men hvor
der dog ogsaa skulde
være Plads til Billeder.
– Et saadant Foretagen[de]
vilde have forskjellige
Fordele – blandt anden,
at det ikke direkte
gik imod den Frie
Udstilling. – Denne Plan

[4]
umuliggjør Museet ved
sin Udstilling
Men ogsaa rent
bortset fra, at denne
Udstilling yderligere van-
skeliggjør Agnes og min
Stilling forekommer det
mig, at den ligefrem
er en Urimelighed og
Uretfærdighed mod de
Kunstnere, der giver
sig af med dekorativ
Kunst. – Charlotten-
borg har i Aarenes
Løb samlet et Fond

[5]
Den Frie Udstilling kunde,
om den fra Begyndel-
sen var blevet mer
oekonomisk ledet, have
gjort det samme.
– En Forening, som
den af mig projekterede
kunde, vel ledet ogsaa
tjene Penge ind som
kunde komme dens
Medlemmer tilgode.
– For det første
berøver Museet Kunsten
den Chance og for

[6]
det andet vænner
det Publicum til
at der [?] Udstil[-]
linger skal være gratis
aabne. – Hvad Museet
gjør med Ting det
har kjøbt paa en
Verdensudstilling eller
Sager Sager Prinds Valde-
mar og Valkyrien
har bragt hjem fra
det fjerne Østen
er en sag for sig.

[7]
Derimod Udstilling af
moderne dansk
decorativ Kunst burde
andre af ovenfor nævnte
Grunde tage i sin Haand.
Men ved denne
Sag er der selvfølgelig intet
at gjøre?
Men disse mine
Planer beder jeg dig
paa det instændigste[sic]
om ikke røbe for
nogen, – Det er jo
ikke alle Mennesker,

[8]
der vil mig lige vel.
– –
Medens jeg nu er
kommen til at skrive,
er der en Ting jeg vil
bede dig være saa
forfærdelig rar at være
mig behjelpelig med.
Jeg skal nemlig til Re-
productioner i et engelsk
Tidsskrift bruge Foto-
grafier af den Kam,
jeg har gjort og som
Museet ejer, samt

[9]
af tre af de smaa
Udkast til Smykker,
ligeledes i Museets Eje
nemlig: Hjærtet med
Slangen om – de to
Panthre med Tyrsosstaven
og den lille …
Dryade. Vil du
være saa elskværdig
at faa disse foto-
graferet for mig?
De tre smaa Udkast
maa vist helst være
paa én Plade.

[10]
Du ved vel sagtens
ikke noget om
hvordan det gaar
med Stillingen hos
Bing – mon han
har engageret Willumsen?
Til Slut kun de
bedste Hilsner til
Karen og dig selv baade
fra Agnes og fra
din hengivne
Harald Slott-Møller
p.t. Damgaard/pr Fredericia

[11]
[med blyant i Emil Hannovers hånd (teksten er forsøgt udvisket):]
Hævet 300 Kroner.
Jærnbane 90 –
Frokost med Bøgh
Grøntsager – 2 Kr. 35 (1 Kr. Aprikoser)
Champagneprop – 50 –
Blomsterløg – 14 Kr.
Laant Torben – 10 –
Karen extra til Husholdning 15 –

24.