1901-10-16

[Dette brev er til Karen Hannover i anledning af hendes mors (Augusta Pauline Kirstine Petersen, g. Topsøe) død]

16 . X . 1901
Passegiata di Ripetta
No 19. ultimo piano
Roma.

Kjære Frue.

Fra mit Hjem har jeg modtaget den triste
Efterretning, at De har haft den store Sorg
at miste Deres Moder. — Jeg ved hvor
meget hun betød for Dem, og jeg har
jo ogsaa set, hvor meget min gode Ven
holdt af sin Svigermoder, saa jeg for-
staar, hvor haardt De er ramt.
For mig kom Budskabet ganske uventet;
thi jeg havde altid betragtet Deres Moder
som en ung og meget rask Kone.

Jeg har desværre .. ... just nu en særlig
sørgelig Forudsætning for at kunne forstaa,
hvad en kjær Slægtnings Bortgang betyder,

[2]

idet jeg selv for faa Dage siden har
staaet ved et Dødsleje.
En ung Cusine af mig, som var fulgt med
min Søster og mig herned, væsentlig paa
min Opfordring, døde under vort Ophold
i Civita d’Antino af Tyfus, efter at vi i en
Maaned havde kjæmpet en fortvivlet Kamp med
Sygdommen.
Jeg har aldrig følt en saadan Smærte, som
da jeg saa denne smukke og gode Pige dø
i vore Arme langt fra de to gamle Forældre,
der saa nødigt gav slip paa hende, og som
kun i Tillid til mig lod hende rejse.
Det var forfærdeligt.

Nu gaar jeg her i Rom for at komme lidt til
Ro. Jeg havde først bestemt mig til at følge
med min Søster hjem, men bliver nu her fore-
løbigt.
Vil De hilse Deres Mand mange Gange
fra mig; et Brev — en af de sædvanlige Pakker —

[3]

som jeg var begyndt paa, vil han sikkert
kunne forstaa blev lagt tilside.
Deres hengivne
Johan Rohde