1901-05-10

10 . V . 1901
Silkegade 13
K.

Kjæreste Ven.
Er vi da virkelig saa nær ved Venskabs
Ragnarok, at en god gammel Ven ikke kan
besøge sin Ven, uden at der skal ledes efter
“Motiver”?
I de mange Aar, vi har kjendt hinanden, har
jeg virkelig ikke mærket til nogen “Afsvaling”;
og den eneste Forandring i mit Forhold til
Dem, mener jeg er den, at dette i Tidens
Løb kun er bleven noget fastere. — Vi kan
maaske ikke være enige om alt imellem
Himmel og Jord — men hvem kan det; om
en god Portion og forhaabentlig den vigtigste
er det stadig min Overbevisning, at vi ere
enige.

[2]

Grunden til, at De ser mig sjældnere nu
end tidligere, er den simple og sørgelige, at
jeg er bleven ældre; og med Alderen følger
en vis Stundesløshed; man synes intet, man
har udrettet og bliver karrig med Tiden, om
man dog ikke endnu kan naa at gøre noget.
Min ældste og nærmeste Ven er Henrik Pontop-
pidan; i vore yngre Dage spiste vi daglig
vor Middagsmad i forening og tilbragte saa
gjerne til ringe Udbytte for vore Studier Resten
af Dagen sammen, oftest en Del af Natten
med, undertiden den hele. — Nu ses vi højst
regnet en — én — Gang om Aaret. Men
naar vi denne sjældne Gang opfrisker vore
gamle Minder ved en Flaske Vin, kommer
vi regelmæssigt til det Resultat, at vi stadigt
føler os mere og mere knyttet til hinanden
—og det er ikke Vinens Skyld!
Ja, De smiler maaske, men saadan er
det nu.

EH_0113

Naar jeg — maaske lidt højtideligt
pr. Brev spurgte, om jeg kunde besøge Dem,
var det, fordi jeg mente, at den Begivenhed,
som De naturligvis imødeser med en vis
Spænding begge to, muligvis var saa nær
Forestaaende, at De helst ikke ønskede Aften-
besøg, medens De dog maaske ikke vilde være
kjed af at sige det til mig, om jeg kom
og ringede paa.

Men saa kommer jeg altsaa imorgenX — som
om jeg kom uden Anmeldelse.

med venlig Hilsen til Dem
Deres hengivne
Johan Rohde

XLørdag