Spring til indhold
Menu

1900-12-18

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Transskription

  1. XII . 1900. Silkegade 13.
Kjære Ven.
De ved, at Harmen kan drive Folk
til at skrive Vers.
Efter et Besøg i Sindings Atelier og
en samtidig stærk Opfordring fra
Erik Henningsen til at skrive i Tilskue-
ren — lod jeg mig, ophidset som
jeg var, forledet til at gjøre en Artikel.
—De ved, at jeg ellers for længst
har banlyst denne Virksomhed; og det
er da ogsaa halvt af Vanære, jeg er
kommen til det.
Gjør mig nu den Vennetjeneste at spilde
et Kvarters Tid paa at læse Manuskrip-
tet igjennem og sig mig saa oprigtigt, om
De anbefaler Papirkurven. Skjønt jeg,
[2]
som De kan tænke, har anvendt nogen Tid
paa den, vil jeg egentlig være gladest ved
dette Raad.
Skulde De mene, at den kunne gjøre nogen
Gavn ved at blive trykt, sig mig da, om
De har nogen Indvending at gjøre, noget
Raad at give mig.
Ved Nedskrivningen var jeg virkelig ganske
Flau over dens Banalitet — jeg sad stadig
og tænkte paa Tandlæge Bramsen.
Da jeg har lovet Henrichsen snarest Svar,
vilde De tjene mig meget ved, saa hurtigt som
muligt at lade høre fra Dem.
Venligst
Deres hengivne
Johan Rohde
Jeg faar ikke Tid til at læse den igjen-
nem, men jeg haaber, De staver Dem
igjennem alle Skrivefejlene.

Fakta

Brev
Dansk
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 87. EH 0074 J Rohde til E Hannover 1900-12-18 1 Kasse 87. EH 0075 J Rohde til E Hannover 1900-12-18 2