1900-03-29

Kjære Ven!

Vi ere formodentlig begge ret ufølsomme for Byslad-
der, vante som vi ere til at blive mistænkte.
—Dog naar dette “man siger” kommer fra
troværdige Bekjendte, og det drejer sig om Forholdet
imellem gode gamle Venner og en selv, bliver
Sagen naturligvis en anden.

“Man siger” saaledes i Øjeblikket at De
skal være “højlig forbitret” [dette er Udtrykket]*
paa mig og Anledningen skal være den, at
jeg skal være optraadt uridderligt, hadefuldt
eller bornert over for en Dame af Deres
Bekjendtskab.

Lad mig i den Anledning oplyse Dem
om følgende:
For nogle Aar siden blev jeg indbudt til
at se paa nogle Billeder, som forskjellige

[2]

unge Kunstnere ønskede at udstille paa den fri
Udstilling.

Der var iblant disse er Par Malerier, som skyld-
tes en Frk. Green, hvis Navn jeg her saa for
første Gang. — Jeg fandt disse Billeder meget
lidet tiltalende og kunde ikke i dem se Egen-
skaber, der gjorde dem egnede til at udstilles
paa den fri Udstilling, og jeg stemte sluttelig
nej paa dem. Jeg lagde min Stemmesed-
del i al Stilfærdighed i Urnen og foretog
mig intet andet i denne Sag, idet jeg følte
mig ganske overtydet om, at mine Venner
vilde se paa de paagjældende Arbejder med
samme Øjne som jeg.
Det viste sig da ogsaa, at de nævnte Bil-
leder ikke fik andre Stemmer — om jeg husker
ret — end Forslagsstillerens. —
—
Siden den Tid har jeg
1) aldrig set noget Arbejde af den nævnte
Dame.

[3]

2) aldrig stemt imod hende.

3) og i det hele taget aldrig foretaget mig
noget imod hende, ikke engang fundet Lejlighed
til at omtale hende.

Dette er Sandheden.

Jeg har ganske vist ikke foreslaaet hende
indbudt iaar; men dette negative Skridt
fra min Side vil dog vel kunne forstaaes
af ovenfor sagte.
Foruden mig ejer imidlertid den frie
Udstilling 29 Parthavere, af hvilke flere
kjende mere til Frk. Green og hendes Virksom-
hed end jeg; de har alle samme Ret som
jeg til at foreslaa nye Deltagere — flere har
ogsaa gjort det; ingen har jeg talt til om
eller endnu mindre imod Frk. Green. —
At jeg skulde have foreslaaet en Lovændring
paa den fri Udstillings Generalforsamling for
at holde Frk. Green ude fra vore Enemær-
ker, saaledes som Frk ogsaa Frøkenen

[4]

ogsaa beretter om som et Led i min systema-
tiske Forfølgelse af hende, er naturligvis kun
Fruentimmerpjank ligesaa puerilt som, at
“mit Had til hende” skulde skrive sig fra, at
hun er Elev af Slott-Møller. —
Derimod forholder det sig rigtigt, naar det
fortælles, at jeg ikke skal være nogen stor Ynder
af Damekunst; jeg er dog alligevel ikke en
mere principfast Modstander deraf end, at jeg
har stemt ja for alle de paa den fri Udstilling
udstillende Damer, for ens Vedkommende
(Frk. Krebs) nærmest som følge af Deres var-
me Anbefaling. —
—
Hvad nu Frk. Green, hvem jeg som sagt ikke kjen-
der, fortæller om mig til Per og Poul er mig kom-
plet ligegyldigt; derimod vil jeg ikke paa nogen
Maade finde mig i, at bemeldte Dame for-
søger at underminere et gammelt trofast — snart
20 aarigt — Venskab, som jeg for min Part altid har
skattet og efter bedste Evne værnet om, et Venskab,
som jeg stadigt troer er gjensidigt. —
Nej kjære, gode Ven, dette vil jeg ikke finde mig
i, dertil holder jeg for meget af Dem — og derfor
maa jeg kjede Dem med disse Trivialiteter
Deres hengivne Johan Rohde