1898-08-05
Afsender
Karl Madsen
Modtager
Emil Hannover
Transskription
Øster Alle 6. 5 Aug 98
Kære Hannover!
Min Samvittighed føler sig virkelig betynget
overfor “Kunstbladet”. Jeg skal lette den ved
inden Maanedens Midte at overrække Dem
en Artikel om nogle af de gamle Billeder
paa Galleriet. —
Jeg haaber, De gennem Winkel har mod-
taget en Plantegning af Galathea, som jeg
fandt hos Lefevre, og Lefevre med Glæde
bad mig sende Dem i Haab om, at den
maaske kunde tjene til Oplysning i
Stridsspørgsmaalet.
Hos Andersen paa Museet findes for
Tiden to Portræter, som han antog for
maaske at være Ungdomsarbejder af Eckersberg. De er
i hvert Fald ringe.
Meget med Urette betvivlede jeg min
egen Gisning, at Eckersberg havde malt
det Maj 1823 daterede Herreportræt. Efter
at være renset for tætte Lag af brunt
Snavs, har det vist sig at være en utvivl-
som — og efter mit Skøn smuk — Eckersberg.
Det fremstiller vistnok en Løjtnant Hessel-
berg. Jeg har købt det. Interesserer det
Dem at se det, er De velkommen i
[2]
Øster Alle[.]
Venlig Hilsen
Deres hengivne
Karl Madsen