1898-10-27

Kjære Ven! Om jeg nu kunde skrive Dem et
kjønt Brev til som Tak for Bogen om Eckersberg!
—Det kan jeg nu ikke. Men derfor skal
De dog have at vide, hvormegen Glæde Deres
Arbejde har voldt mig; — blant andet, fordi
jeg troer De sætter Pris derpaa.
De er en af de faa, hvis Dom over mit Arbej-
de har Værd for mig; og den Anerkjendelse, De
saa ofte har ydet mig, har været mig dyrebar.
—Jeg mener nu ikke, at mine Domme kan
gaa lige op med Deres; men jeg troer paa,
at der i vore Følelser er en vis Gjensidighed. —

Tro mig i hvert Fald, naar jeg siger Dem, at
Deres Bog er en udmærket, værdifuld, Bog, den
udmærkede Maler værdig, og tro mig dernæst,
at det har været et stort Plus til min Glæde,
at De har gjort denne gode Bog. —

Den er forøvrigt ikke blot i al Almindelighed en
god Bog, den er ogsaa en bog i rette Tid
som — troer jeg — faa vil faa Betydning for
noget, som er vigtigere end den Forening, som
har udgivet den. — Jeg véd kun, at mit
Hjærte har banket ved at tænke paa alle de
gode ærlige, danske Billeder, som De halvglem-
te har trukket frem igjen, og jeg troer det

[2]

gaar mangen en dansk Maler som mig. —
Deres Bog vil bidrage til igjen at fæstne Troen paa
det, der er det ene fornødne. —

Det var onde Dage for Dem, da De i sin
Tid lagde Grundstenen til dette store, fortjenstfulde
Værk, og da vi sad sammen derovre i Tønning
og søgte at adsprede os i den trykkede Stemning
ved at tale derom, og hvad det kunde blive til, da
saa jeg egentlig ikke Deres Fremtid i noget lyst
Skær.
Men under dette Deres lange Arbejde synes jo
den ene sorte Sky efter den anden at være
lettet, og De selv staar jo i Øjeblikket midt
i Solen, som en lykkelig Mand og sikker Mand,
hvem Fremtiden ikke længere synes at ville narre.
Deres Bog er et nyt Vidne herom. — Der er
derfor Grund nok for mig til at ønske Dem
til Lykke.
Deres gamle Ven
Johan Rohde