1898-10-29

29.X.98.

Kære gode Ven,
Jeg er Dem grumme taknemmelig for de
Linjer, De har sendt mig i Anledning af
min Bog. Jeg behøver ikke at sige Dem,
at jeg sætter den største Pris paa den An-
erkendelse, De gar ydet mit Arbejde: De
véd, De er en af de to eller tre, hvis
Mening jeg helt og holdent respekterer,
og det er mig Løn nok for Bogen at vide,
at De har læst den med nogen Tilfredshed.
Men hvor godt det end saaledes
har gjort mig at læse de rosende Ord,
De har henvendt til mig, saa er det allige-
vel Deres Venskabsord, som mest har
varmet mit Hjærte. De er – til mit
Savn og min Beklagelse – bleven en
sjælden Gæst i mit Hjem. Af Deres Brev
har jeg følt, at De desuagtet bevarer de
samme gode Følelser for mig, som jeg
for Dem, og dette har opfyldt mig med Glæde.
Deres bestandig hengivne

Emil Hannover.

[langs venstre margen:]
Kender De Grønvolds Adresse? Jeg vilde gærne sende ham min Bog.