Spring til indhold
Menu

1891-09-12

Afsender

Rasmus Christiansen

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Rasmus Christiansen og Emil Hannover har deltaget i et lotteri, og de har mulighed for at fortsætte gratis i en ekstra trækning. Christiansen beder derefter Hannover sende sig anden del af en bog og han slutter brevet af med at omtale vejret, der har forbedret sig.

Transskription

Nørgaard d: 12 Septbr 92
Kjære Hannover!
Det var jo ret grinagtigt at vi
alligevel vandt i første Omgang,
selv om det kun var lidt. Mit Renomée
er da ikke strax sat helt overstyr og natur-
ligvis vil jeg gjærne være med igjen,
nu da vi jo kan spille gratis en
hel Trækning til. Er det ikke 2 halve
Lodder vi har? Men i saa Fald maa
der vel blive 50 Kr at dele i 3 Dele hvis
Nummeret er udkommet med 100?
Jeg vil være Dem meget forbunden,
hvis de vil sende anden Del af Marie
Bash - - o. s. v., da jeg med stor Fornøjelse
læser den første.
Det har i Forgaars begyndt med
noget godt Vejr her, men jeg tør end-
nu ikke fæste Lid dertil, man
har i den Retning haft for mange Skuf-
felser i Løbet af Sommeren.
Venlig Hilsen til Dem og Deres Hustru
fra Deres hengivne
R. Christiansen

Fakta

Brev
Dansk
Datering i brev
Viborg
Alice Hannover
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 62. EH 0190 R. Christiansen til E. Hannover 1891-09-12