August 1891

Afsender

Rasmus Christiansen er efter nogle forskellige opholdssteder nu i Viborg, hvorfra han skriver til Emil Hannover. Han takker for nogle særtryk, Hannover har sendt ham tidligere på sommeren, og roser hans anmeldelser af Rococo-udstillingen og et indlæg om en anonym udstilling arrangeret i København. Christiansen fortæller, at han ved et tilfælde har mødt Johan Rohde i Viborg, og han kan derfor viderebringe Hannover lidt nyt fra Rohde om ægteparret Slott-Møller. Videre fortæller Christiansen om sit igangværende arbejde med et dyremaleri, om salget af et billede, han har udstillet i München, og om ønsket om nyt, fransk læsestof til låns fra Hannover.

Transskription

Nørgaard pr Viborg Aug 91

Kjære Hannover!
Undskyld min lange Tavshed. Jeg
burde forlængst have skrevet og takket
for de Særtryk af Deres Afhandlinger
som De var saa elskværdig at skaffe mig.
Men jeg havde lige afsendt et længere
Brev til Dem ved Modtagelsen og
saa trak det længere og længere
ud, fordi jeg et Par Gange har skiftet
Opholdssted med den deraf flydende
Forstyrrelse. Nu har jeg for en Uges-
tid siden slaaet mig til Ro her ved
Viborg, hvor jeg agter at forblive indtil
min Hjemrejse til Kjøbenhavn til Efter-
aaret. Hvorledes har De og Deres Kone
det? — Forhaabentlig godt, tiltrods for den
megen Fugtighed som vi ihvert Fald
her paa Egnen har været plaget af i den
sidste Tid. Først her er det lykkedes mig

[2]
at faa fat i Deres Afhandlinger om Rococo-
udstillingen, da jeg har været forhindret
fra at holde “Politiken” i Juli Maaned.
En ublandet Fornøjelse havde jeg af at
læse Deres Indlæg til Hrr: Stockholm i An-
ledning af hans Anonyme Udstilling,
som fra først af, da jeg hørte om den,
har staaet for mig som noget ubegribelig
meningsløst noget. Især Navneforbindelsen
Paulsen og Godfred Christensen. Hvorfor
skal Censuren ikke ogsaa være anonymt —
eller Udstillingslokalet? — Ja for det var
naturligvis Dem, som havde skrevet ovennævn-
te Indlæg? — Da jeg den første Dag efter
min Ankomst her til Viborg dryssede
om paa Gaden uden Maal og Med,
ser jeg pludselig gamle Rohdes filosophi-
ske Galionsfigur rage op over et stort
Flyttelæs med Sengklæder, Kufferter og Ma-
lerrekvisiter, som langsomt bevægede sig
hen ad Gaden, trukket af et Par smaa

[3]
spinkle Hedebokrikker. Stor Gjenkendelses-
scene midt paa Gaden til Opbyggelse for
de nærværende Viborgkinesere, hvorpaa
Rohde meddelte mig, at han var paa
Rejse fra Karup til Aarhus i Anled-
ning af en hul Tand som i flere
Dage havde plaget ham, hvorfor han
havde bestemt sig for at rejse med hele
sin Habengut ned til en Ven i Nærhe-
den af Aarhus, Doktor Elmquist, for der
at blive plejet og kureret. Heldigvis var
Tanden elskværdig den Dag i Viborg, saa
at vi tilbragte en meget behagelig Dag
med at spise til Middag og lede efter
et Opholdssted til mig. Om Aftenen
rejste han videre til Aarhus. Han havde
den Dag havt Brev fra Slott-Møllers, som
da opholdt sig i Randers, hvor Fruen male-
det noget paa en Bro mellem 3 og 5 om
Morgenen. Det smager næsten af Niels Ebbesen.
Senere skulde de til Gjerrild, hvor de

[4]
vistnok vilde slaa sig ned for Resten af
Sommeren. Ellers vèd jeg intet af
Interesse at melde. Jeg maler for Tiden
en stor Tyr og nogle Køer. Jeg har
først lige begyndt, saa jeg tror endnu
at det bliver udmærket. — Jeg savner
meget stærkt nogen fransk Lekture,
da alt hvad jeg havt med mig er sluppen
op, men jeg undser mig næsten ved at bede
Dem om noget, da De allerede har havt
saa megen Ulejlighed af mig.
De har vel hørt at mit Billede i München
er solgt?
Jeg haaber nu at De ikke vil hævne
Dem ved en lige saa lang Tavshed, men
at De ved Lejlighed vil spendere et
Par Ord paa mig for at holde mig lidt
à jour med Sagernes Stilling i Hoved-
staden.
En venlig Hilsen til Dem og Deres
Kone fra Deres hengivne
R. Christiansen.