1889-01-21

Afsender

Hannover glæder sig over, at arbejdet med Wildenrath-lotteriet snart er overstået, og han gør status over sit salg af sedler. Han har ikke selv købt sedler til lotteriet, da han sidste sommer ydede økonomisk hjælp til Wildenrath. Han mener ikke, det bør være muligt at bytte det bortloddede billede til et andet, som Rohde har foreslået tidligere. Hannover vil gerne til bunds i Meldahl-Johansen-sagen, da han synes, hele affæren lyder lusket, og han overvejer at anmelde den pågældende publikation. Han kommenterer nogle af de informationer, Rohde har rapporteret hjem i sit foregående brev. Hannover har ikke hørt fra Niels Pedersen Mols i et godt stykke tid, og tror at Mols har lagt ham på is i en periode. Heller ikke Wildenrath har han hørt fra længe. Afslutningsvis beder Hannover om mere bysladder hjemmefra.

Transskription

Kjære Ven,
Tak for Deres elskværdige Brev. Det
glæder mig at høre, at Lotteriet snart
kan være overstaaet, og jeg er Dem
meget taknemlig for Deres Arbejde i den
Retning. De 180 Kroner skriver sig fra
at min Søster har betalt 10 Kr.
min Broder 20 -
min Svigerinde 10 -
min Kone 10 -
Grosserer Lachmann 10 -
Etatsraad Lotze (Odense) 10 -
Architekt Bruun 10 -
min Svoger kjøbt et Billed 100 - [Understregningen angiver afslutningen af de opregnede poster, før facit på 180]
180 –
Lotze, Lachmann har vel faaet Sedler
tilsendt?

Avertissementet behøver vel kun at se
omtrentlig saaledes ud:
[Bølgelinje i venstre margen ud for de følgende to linjer:]
Det ~~bortloddede~~ til Bortlodning stillede Maleri, som var udstillet
hos V. Winkel er vundet paa No. –
og kan vel trykkes med Petit.

[2]
For at De ikke skal forundre Dem
over, at jeg ikke har tegnet mig for
noget Bidrag, vil jeg dog sige Dem, at
jeg ikke godt kunde gjøre det, efter at jeg
i Sommer sendte W. en ikke stor men
for mig forholdsvis stor Hjælp, som jeg
bad ham ikke betragte som Laan.*)
Med Hensyn til Deres Forslag om at
vælge et andet Billed til Bortlodning,
finder jeg det egentlig ikke praktisk.
Der er dog maaske ogsaa nogle, der synes
at Billedet er smukt, og som vil finde
det mærkeligt, at vi i sidste Øjeblik
byder dem et andet Billed end det i
Udsigt stillede. Skulde det særlige Uheld
indtræffe, at Billedet skulde ~~til~~falde paa
et af de Lodder min Kone har tegnet
sig for, beder jeg Dem sælge Billedet for en
eller anden Bagatel til Fordel for W.

Deres Meddelelser om
”Kunstbladet” lyder ret forvirrende. Jeg

[Med blyant:]
*) Dette bliver naturligvis mellem os

[3]
tvivler dog ikke om, at det jo gaaer
ind. Langes Foredrag kan jeg efter Deres
Beskrivelse ret tydelig forestille mig.
Historien Meldahl-Johansen
interesserer mig noget. Jeg har næmlig i
Øjeblikket lidt at gjøre med Meldahls
Forlægger, den store Wasmuth hernede.
Samme kjender Johansens Forhold til
Meldahls Arbejde, der, som De rigtig
formoder, er en Samling Fotografier
efter dansk Renaissanse, ledsaget med
en Text.
Lange fortalte mig før min Afrejse, at
der en Dag i et Bogudvalgsmøde paa
Akademiet af Weilbach var blevet
stillet Forslag til at anskaffe Meldahls
Arbejde. Lange spurgte saa den til Stede
værende M: ”Hvad er det for et Arbejde”?
Meldahl: ”Aa, det er ikke noget videre,
det er ikke noget for Akademiets
Bibliothek”.

[4]
Lange: ”Jo naturligvis skal vi have
det herop”.
Meldahl: ”Nej, jeg forsikrer Dem, De
skal ikke tage et saadant Hensyn til
mig; der er saa meget andet, Akademiets
Bibl. kan behøve.”

Dette forekom Lange noget muggent, og
han gik derfra ind til Boghandler
Hagerup, Akademiets Leverandør. Han
bad denne sende Meldahls Arbejde op
paa Akademiet til Gjennemsyn. Hagerup
erklærede, at det havde han allerede
gjort, men han havde samme Dag
faaet det tilbage fra Meldahl selv!

Sagen interesserer mig nu
væsentlig, fordi jeg en Gang ved
Lejlighed kunde have Lyst til at
anmelde Bogen, og saa er det jo
ganske rart at vide, hvem det er man

[5]
har at gjøre med. Jeg ved ikke ret,
om jeg i denne Sag skal finde M. eller
P. J. mest Foragt værd. Det forekommer
mig at være én af de simpleste Forretnin-
ger, jeg længe har erfaret. Wasmuth
fortalte … for resten, at han ventede
Meldahl herned.
Her er i forvejen en Hoben Danske i
Berlin, men jeg ser dem heldigvis ikke.
Det blev mig ogsaa sagt, at R. Hirschspr.
skulde være her, men det er vel en
Fejltagelse, da han vel næppe endnu er
færdig med sin Examen?
Hvor glædeligt, at Christiansen har
saa godt et Udkomme…! Jeg troede
forresten, hans Broder var Papirhandler
og ikke Apotheker. En f… Frk. Asta
Nørgaard den forhenværende Fru
Reinhard, og til hvem skriver hun
Kunst-Korrespondance?
Niels – P. – Niels hører jeg intet fra og

[6]
venter det for den Sags Skyld heller
ikke. Jeg mødte ham en Ugestid før
min Afrejse i Kjøbenhavn, og han
lovede saa at komme til mig Dagen
efter. Han kom ikke, og jeg har ikke
siden hørt fra ham. Han har formodent-
lig en af de Perioder, hvor han ikke
kan udstaa mig; i de 8 Aar jeg har
kjendt ham er saadanne Perioder
regelmæssig vendt tilbage hvert andet
Aar.
Forsyn mig nu snart igjen med
Bysladder, – dog ikke om Hvalen,
i Henseende til hvilken ”Politiken”
aldeles formaaer at tilfredsstille mig.
Véd De noget om, hvem der havde
skrevet den daarligt skrevne Anmeldelse af
min Bog i samme enorme slette
Blad.

[7]
Jeg har nu i vistnok mere end 6
Uger intet hørt fra Wildenradt, skjøndt
jeg gjentagent og indtrængende har bedt
om Underretninger.

Hjærtelige Hilsener fra min
Kone og Deres hengivne

Emil Hannover

hils Christiansen!

Berlin 21 – 1 – 89.

Unter d. Linden 58