13.3.1889
Afsender
Robert Hirschsprung
Modtager
Robert Hirschsprung
Dokumentindhold
Et ulykkeligt digt om kærlighedslængsel.
Transskription
Længsel
[2]
Den er mig stundom som en Kval, en Tørst
Min Higen mod en ung og yndig Kvinde,
Jeg ved den Dag begynder Livet først
hvor Dig jeg finder Du min Sjæls Veninde.
–––
Naar ensom jeg saa ungt og kønt et Par
der Livets Kampe trygt at gaa imøde,
Jeg føler Svien i de gamle Ar,
Og Længslens Vunder springe op at bløde.
–––
Har Livet mig da grusomt forfordelt?
Hvad eller har jeg svag min Længsel sveget,
Har led og træt jeg svigted Kampen helt,
Er fra den ene, smalle Vej jeg veget?
–––
Saa er det vel – Men end jeg kæmper frem
For Mand at blive, frem for Fred at finde
For al den Nød og Tvivl i Sjælens Gem;
For Sejr i Kampen mod mig selv at vinde.
–––
Saa kommer vel tilslut en Gang den Dag
Jeg for min Sjæls Veninde frem tør møde,
Tør hejse Krans paa Fremtidshjemmets Tag
Og drikke Glemsel af to Læber røde.
13/3 – 89.
