1889-06-01

Afsender

Rasmus Christiansen er med sin bror rejst fra Paris via Antwerpen til Dordrecht og skriver begejstret til Alice Hannover om at springe museerne over for i stedet at ligge i det høje enggræs udenfor byen og betragte det flade landskab - kvæget, arkitekturen, skibsmaster - og den høje himmel. Han anbefaler ægteparret Hannover at tage dertil, men advarer dem mod at rejse over Belgien, som er "et meget uciviliseret Land". Brevet slutter med meddelelsen om, at et løfte om køb af et bestemt fotografi ikke har kunnet indfries af Christiansens bror - og med ønsket om, at Hannovers må undgå at rende på Albert Gottschalk.

Transskription

[brevets afslutning er på dets første side i venstre margen:]
Bekjendt, som ikke haaber at have misbrugt et Bekjendtskab, nemlig
R. Christiansen.

Dorthrecht d: 1 Juni 1889

Kjære Hannover!

Ankommen hertil i Eftermiddag
over Ro[o]sendaal fra Antwerpen.
Her er storartet – dejligt. Der er den
første Oase i Ørkenen, siden
vor Afrejse fra Paris. Tænk, her
er intet Gallerie! Her er nok
et Smule Museum, men det blæ-
ser vi ad. Byen er omtrent
af Størrelse som Aarhus, men
her er saa dejligt, ovenpaa alle
de solhede Verdensbyer med deres
støvede Museer. Tænk, man kan
gaa lige ud i Engen udenfor
Byen og lægge sig saa lang man
er i Græsset og se paa Køerne og
Hestene, Masser af Køer især, som
i Bbroderlig Forening boltrer sig
i frisk grønt Græs til midt paa
Livet. Og naar man drejer Hove-
det lidt til Siden, ser man, mellem

[2]
nogle Græsstraa som rage højt op
i Luften, et stykke Dige med en tre
fire Vejrmøller og det gamle gothiske
Taarn paa Dorchtrecter-Kathedralen
og lidt længere tilvenstre Rejsningen
af en svær Tremaster, som virker
aldeles meningsløst som en Slags
Klatremaskine for Skoledrenge i det
øvrige Landskab, fordi man ikke
ser Spor af Vand nogensteds, naar
man, som vi, ligger udstrakte paa
Ryggen i det høje Enggræs udenfor
Dorthrecht. Hvor jeg beklager Dem, De
Stakkel, som maa gaa derinde paa
de solhede Kajer fra og til Udstillin-
gen og skrive, skrive med hele Krop-
pen, for at faa Lov til at rejse hjem
om fjorten Dage. Dersom jeg bare
ikke skulde have lavet de to om-
talt store, meget store, Mesterværker
i Løbet af Sommeren, saa skulde
Fanden tage hjem. Saa blev jeg

[3]
her hele Sommeren. Her er stor-
artede Land- og Flodskaber, især de
sidste. Vi har ligeudenfor vor Bal-
kon paa Hotellet en Arm af Maas-
floden, som næsten kan maale sig
med et Billede af van Goyen
som findes paa Brysseler-Galleriet.
Og nu i Aften efter Solnedgang —
hvor var det dejligt. Men det var
fuldstændig Besnard — med en
stor firkantet rødoplyst Lygte i
Forgrunden og bagved det blaanen-
de Flodlandskab med forbigliden-
de Silhouetter af de store Lægtere
under Sejl op mod den Ultrama-
rinblaa Luft. — Rejs… over Holland
hjem hvis De kan, Hannover, om
ikke for andet, saa for at ligge
paa Ryggen i Græsset udenfor
Dorthrecht i Engen og se paa
Køerne. Men rejs… for Guds Skyld
ikke over Bryssel og Antwerpen, hvis

[4]
Deres lille Frue er med. Det er et
meget uciviliseret Land, Belgien,
tænk, jeg har ikke truffet paa Hans
Olsen med Familie et eneste Sted,
udover hvad der findes af den
paa Banegaarde og Hoteller.
Det eneste der mangler her i denne
fredsommelige Grønhed, er kun, at
De og Deres Kone skulde være med
og nyde Landluften og Flodluften
og alle de øvrige gode Tinge sammen
med os.
Jeg skal sk fra min Broder bede
Dem undskylde, at han ikke har kjøbt
det Fotografi til Møllers, som De bad
ham om. Han kom nemlig slet
ikke til Brown efter at have kjøbt
de andre Fotografier, men han kan
ikke huske, om han har sagt Dem
det.
Har De mærket noget til Got[t]schalk?
Jeg vil ikke haabe det for Dem.
Hav det nu ikke alt for slemt indtil
vi ses igjen i Kjøbenhavn, og hils
Deres sø — om Forladelse — Deres elskværdige
lille Frue mange Gange fra mig.
De selv hilses naturligvis fra Deres gode gamle
[brevets afslutning findes på dets første side]

[i venstre margen:]
Hils Krøyers og Anchers, hvis De ser dem.