1886-02-22
Afsender
Julius Lange
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Lange svarer Hannover, at rokokoen på ingen måde er overset og derfor ikke behøver nogle fortalere. Tværtimod. Han gentager sit råd om, at Hannover bør studere verdenshistorien og filosofien - for uden en encyklopædisk viden kan man ikke vælge sine opgaver eller skrive om dem fornuftigt.
Transskription
Kjære Hannover!
Jeg skal ikke til evig Tid fortsætte denne
Udvexling; men enkelte Ting i Deres Brev
bringe mig dog til at ‟gribe Pennen”.
De mener at ‟det 18de Aarh’s Kunst indtil
Dato ikke er gjort til Gjenstand for en retfærdig
Dom.” De har maaske Ret. Men det maa
da forstaas saaledes, at der i den sidste Snes
Aar er gjort altfor meget af den. Siden Mar-
quis’en af Hertfords Tid i Paris i Halvtredserne
er der jo ligefrem blevet kælet for den; og jeg
kjender ikke den Kunst-Snob, som ikke er
slikken efter Rokoko-Sager. Det er virkelig alt-
for retarderet nu at ville skaffe Rococoen
Ret. Nej, hvis En nu til Dags vilde
[2]
tage sig lidt af Louis XVI eller Empiren,
saa vilde det være tappert og røbe et uhil-
det Blik; thi deres Aktier staa meget lavere,
end de fortjener at staa.
Det Hele er jo ikke andet end et Omdrej-
nings-Fænomen i Næden. Rokokoen er
nu allerede for længst kommet saa langt til-
bage over det mørke Punkt, at den atter
straaler i fuld Herlighed og trænger ved Gud
i Himlen ikke til Advokater og Defensorer,
dem kan den finde allevegne. Men det
gaar snurrig til: Man bliver ved at bekrige
og indigneres over en tidligere Tids Vildfarelser
– eller formentlige Vildfarelser – længe efter
at Krigen er vunden. Hvor længe vil man
endnu blive ved at tale om den ‟stakkels, for-
agtede, haanede” Rokoko og iføre sig Pantser
og Plade til dens Ære, som om det var
[3]
en miskjendt Askepot, medens den alli-
gevel forlængst sidder i Højsædet
som Prinsesse i sine Fiskebens-Skørter,
tilbedt af Alverden.
Med mine Raad om at studere Verdens-
historien sigtede jeg virkelig ikke til noget
Thrige. Man kan jo finde det, som er bedre
og fyldigere og tage de store Kildeforfat[t]ere
med til Hjælp. Jeg kjender nok[?] selv Fornøjel-
sen ved at øse af Kilden. Men en encyklo-
pædisk Kundskab – der gaar ud over Barne-
mad – maa der til. Og en Skole i Historiens
og Filosofiens Helhed maa der til. Hvad kan
det nytte f. Ex. naar man skriver om Stole-
nes Historie, saa at løfte Rococ[o]en til
Skyerne og rive ned paa den romanske Stil,
naar man slet ikke kjender den romanske Stil.
[4]
Det som en encyklopædisk-filosofisk Kundskab skal
hjælpe til, er at vælge sine Opgaver til
sin egen og sine Medmenneskers Gavn, og
vinde Evne til at hæve sig noget over det
Men naar De – ‟i følge Deres Natur” –
maa gjøre akkurat som De gjør, saa har
jeg jo ikke noget at sige dertil. Hostrup
har skildret en meget forkælet Dame, som
fører en fejlagtig Menage, og som, naar
man gjør hende beskedne Modforestillinger,
udbryder: ‟Aa mit Hoved!”
Naa, had mig nu ikke!
Tak for den tilsendte Korrektur
Mandag Aften
Deres hengivne
Jul. Lange
[med Emil Hannovers hånd:]
24/2 – 86. modt
Fakta
Brev
Dansk
Hannover har noteret modtagelsesdatoen 24.2.1886, hvilket var en onsdag. Lange skriver nederst, at brevet blev skrevet "Mandag Aften", som så må have været den 22.2.1886. Lange må imidlertid have sendt brevet senere end mandag, datidens effektive postudbringning taget i betragtning.
Den Hirschsprungske Samling
