1886-04-12
Afsender
Julius Lange
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Lange kommenterer Hannovers besøg på Städel-museet i Frankfurt og Louvre i Paris. Han fortæller, at sagen om nyordningen af Kunstakademiet synes at løse sig.
Transskription
Kjøbenhavn 12/4 86.
Kjære Hannover!
Kjære Hannover!
Tak for Deres venlige Brev fra Paris af 8/4 86.
Hermed haaber jeg at kunne sende Dem Exem-
mont og Soldi – men jeg er ikke vis paa at kunne
faa saa mange af min Forlægger. Plon har De
jo lovet mig at ville besøge; Jacquemonts Adresse
vil De vistnok kunne faa at vide af Plon, jeg
beder Dem aldeles ikke opsøge ham personlig (hvis
De ikke af Dem selv har Lyst), men sende ham Exem-
plaret – han bor maaske slet ikke i Paris. Soldi
vil jeg anbefale Dem for Deres egen Skyld at søge;
men hvis De ikke har Tid eller Lyst dertil, saa lad
bare være – det haster jo heller ikke. Han boede 1882
oppe ad Clichy til (Rue Bruxelles No. 30, tilhvi-
sker min Hukommelse mig, men tager maaske
[xxt?] fejl).
Det glæder mig, at De fik Cassel og Frankfurt
[2]
at se paa Udrejsen og jeg sympathiserer ganske
med Deres Begejstring for det lille Frankfur-
ter-Galleri, jeg har ogsaa interesseret mig me-
get livlig for det, de to Gange jeg har været der.
Det v. Dyckske Portræt vil forresten ikke behage
at stige frem fra mit Minde af Forglemmelsens
Mørke – derimod Massys (eller hvem det er), v.
Eyck, Holbein, Memling, Rembrandt og ypper-
lige Ting af Italienerne og Spanierne. Det
Portræt af ‟Sebastian del Piombo”, som De næv-
ner (det smukke Dameportræt i den grønne
Dragt) er af Lermolieff bestemt som Sodoma,
hvilket tiltaler mig.
Ja, ikke sandt? Louvre er en meget stor
Indretning, lige fra de gamle Kaldæere og
Ægypten til Watteau – eller endnu halvandet-
hundrede Aar længer ned. Med Undtagelse af
le Musée de la Marine – og jeg havde nær
tilføjet: Collection Thiers – har man nok at
gjøre lige fra Stuen op til Skorstenen i alle
Fløjene. Jeg tror ogsaa det kan være godt
[3]
for Dem at have den brave Watteau at holde
Dem til, skjønt han midt ude paa Søen kan
være et temmelig skrøbeligt Anker, og det
altid bliver meget vanskeligt at opfatte hele
den øvrige Verdenshistorie som Forspil eller Efter-
spil for Watteau. Men hellere ham end Pous-
sin, som var en kedelig gammel Tante af
et noget eftermørknet Temperament, og som netop
i Louvre opfører sig meget langtrukkent og tvært.
Har De ogsaa indgaaet Forpligtelser med Watteaus
‟Contemporaines”? Det forekommer mig snart alt-
for heroisk og minder om et advarende Sted i
Faust, som her ikke er Plads til at citere.
Med Undtagelsen af W. selv forekommer i det Hele
Louvresamlingen af fransk Kunst fra Ludvig
XIVs og XVs mig temmelig uudholdelig, skjønt
jeg pligtskyldigst har tilbragt adskillige Dage af
mit Liv i den. Saa ere Billedhuggerne dog i Grun-
den bedre end Malerne: Coyzevox, de to ældre Cou-
stou’er (en Terracottabuste af en Præst) m. m. in-
teresserer mig temmelig meget. – Aa det er sandt:
[4]
Hils Houdons Buster fra mig, og fortæl mig
ved Lejlighed om hvad Fornøjelse De har af
Trocadero-Samlingen, og hvordan det sidste
Compartiment i den tager sig ud.
Her hjemme fra ved jeg knap noget nyt
at fortælle Dem. In rebus publicis synes der at
være Vindstille, ligesom Blæsten lykkeligvis ogsaa
netop idag er ophørt i Vejret, den Foraarsblæst har
somme Tider næsten gjort mig halvtosset. Svage
Tegn paa en lykkelig Forsonlighed synes at nærme sig
i ‟Forligelseskommissionen”, dog vilde den forsigtige
Vejrprofet vel vogte sig for deraf at spaa noget
Omslag i Stemningen. Hvad det Private angaar
har jeg ikke havt det rigtig godt i de senere Dage.
Jeg har havt, hvad Jens for et Aars Tid siden end-
nu kaldte ‟daarlig Feber i Maven”, og derfor
kun været lidet arbejdsdygtig. Men nu gaar det
bedre – ligesom med Vejret.
Lev vel, skriv engang igjen, naar De er godt op-
lagt, og anslaa et langsomt Tempo i Deres aandelige
Marche. Deres hengivne
Jul. Lange.
Fakta
Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Den Hirschsprungske Samling
Trykt i P. Købke (ed.): Breve fra Julius Lange, København 1902, p. 219-221 (med udeladelser).
