Spring til indhold
Menu

Antagelig o. 1885

Afsender

Robert Hirschsprung

Modtager

Robert Hirschsprung

Dokumentindhold

Robert Hirschsprung indskærper over for sig selv, at han bør afholde sig fra "Bygængeri", pga. risikoen for kønssygdomme og andre skadelige følgevirkninger.

Transskription

Vogt  Dig!

Du skal Fanden tage mig bære Dig ad som et ordentligt Menneske. Det er Dig selv som fremkalder Irritation og derved foraarsager Tilbagefald, der kunne ende med en kronisk Sygdom. Fremdeles gør denne Irritation Dig modtagelig for ny Smerte, ikke at tale om at den nedbryder Humøret og Hukommelsen[,] Kræfterne og Arbejdsdygtigheden. – Du skal passe nøje paa med dette Bygængeri, naar Du er rask[,] tænker Du i Din forbandede Letsindighed altfor lidt paa hvad Du udsætter Dig for af Sygdom, af Svineri, af Udgifter, for rent at bortse fra al den Nedbryden af Viljeskraften som dermed følger, al den Risiko for Din og andres Fremtid; naar Du er rask[,] tænker Du aldrig paa al den Pinagtighed, Nedtrykthed, Løgnagtighed, Uro for videre Sygdom, daarligt Udseende, Sinds Ustadighed, Irritation som blot en Gonorrhoe medfører og tænk dog paa de modbydelige Sygdomme Du lige saa let kan falde i. – Husk Du er meget modtagelig for den Slags.

Fakta

Brev
Dansk
Dette er et usædvanligt dokument, hvor Robert Hirschsprung formaner sig selv, at han skal undlade at besøge prostituerede. Han har ikke kun moralske kvababbelser derover, men er også meget bekymret for de helbredsmæssige konsekvenser – kønssygdomme osv. – som han ved sit "letsindige" "Bygængeri" pådrager sig.
Alle ord i dokumentet er understregede, tydeligvis for indskærpe formaningens alvor.
København
København
Den Hirschsprungske Samling
Ca. 1885, RH Vogt Dig