Sandsynligvis 8.12.1884

Mandag den 8de December

 

Kjære Louise!

 

Da jeg troer at mere Kritiseren fra min Side af en Konstart jeg egentlig ikke forstaaer, kun vil være meget pinagtig for Herr Høgh, og desforuden af megen liden Nytte for selve Busten, foreslaaer jeg at lade den være som den er. Den Forandring der burde skee med den ene Side hvis den skulde bredes, vilde være saa indgribende, at Herr Høgh umulig kunde foretage den i en Eftermiddag, da den saa at sige skulde modeleres om med hele Ørepartiet, og jeg kan end[d]a ikke sige med Bestemthed om det vilde hjælpe saa meget paa Ligheden. Det vilde være et Experiment der maaske mislykkedes, saa jeg troer nok

[2]

det er bedst at tage Busten som den er. Jeg sagde Dem strax i Begyndelsen at jeg ikke forstod mig paa Modellering, og det er ikke Mangel paa god Villie, thi vidste jeg at jeg kunde hjælpe, gjorde jeg jeg[sic] det inderlig gjærne, men som Sagerne staaer troer jeg virkelig at min Nærværelse er overflødig, og kun til Piine for det stakkels unge Menneske der har gjordt sine Ting saa godt som man kan forlange dem under saa vanskelige Omstændigheder. Jeg siger Dem dette nu, da jeg i morgen i Herr Høghs Nærværelse maaske ikke faaer Leilighed dertil. Naturligvis kommer jeg op Klokken 1 da han venter mig, og det vilde see underlig ud om jeg blev borte, men jeg kan sige Dem i Forveien at det vil blive resultatløst, og kun en Form for ikke at saare

[3]

ham. Jeg bliver til Klokken 2, da jeg efter den Tid venter Nogen i mit Atelier. Tak for igaar, auf Wiedersehen Morgen

Din hengivne

B. Wegmann