1869-04-17

München den 17 April.

[tilføjet med anden hånd med blyant:] 1869.

 

Kjære Fru Melchior!

Det glæder mig at jeg endlig engang haver Tid til at besvare Deres kjære venlige Brev, allerede længe har jeg taget mig for, dog min Tid har været saa frygtelig optaget, at det ikke har været mig muligt, nu da Dagene blive længere, vil det falde mig lettere. Min Aftentegning efter levende Modeller, er nu blevet bestemt om til Morgenen, og saa har jeg Aftenen til min egen Raadighed, og jeg kan sommetider nyde en lille Spadseretour, da det Tegneundervisning skeer meget tidelig om Morgenen Klokken 7 borttager det heller ikke saa meget af min Maletid.

Til min Glæde hører jeg at De befinder Dem vel, og at det ogsaa gaaer den kjære Anna bedre, og haaber jeg at den tilkommende Reise rigtig vil være til hendes Gavn. Med mit Helbred gaaer det ganske udmærket, især troer jeg at Foraaret har gjordt mig vel. Veiret er i denne
[2]

Tid ganske yndigt, og lader det til at vilde holde sig.
De kan ikke tænke Dem mit levende Ønske om at tilbring[e] denne Maaned i Kjøbenhavn, for at besøge Udstillingen. Jeg længes saadan efter at see noget af Block, og gad jeg vide om hans Malerier endnu gjøre det samme Indtryk paa mig, thi min Anskuelse har i mange Henseender forandret sig betydelig.
Det vilde more mig uhyre, naar De med et par Ord vilde sige mig Deres Mening desangaaende Malerierne, og om Fru Jerichau har udstillet Noget, hun interreserer mig dog i høi Grad, og har jeg altid haft megen Agtelse for hende. Jeg kunde egentlig have sendt nogle Studiehoveder til Udstillingen, dog tænkte jeg, det var bedre at vente indtil jeg kunde udføre noget betydeligere.
[3]

den 13 April.
Undskyld at jeg først nu fortsætter Brevet, jeg vil strax fortælle Dem Grunden dertil. I Søndags blev der foreslaaet en lille Udflugt til Starrenberg, (en yndig Egn, liggende ved Starrenbergsøen, med Udsigt over Bjergene) og ikke mere end 6 Miil fra München.) Vi toge altsaa vore Skitzebøger med, og kjørte med Jernbanen derud, dog henad Aftenen trak et frygteligt Uveier op, der nødsagede os til at overnatte paa Stedet, den næste Morgen var der igjen det yndigste Veier, og vi besluttede at gaa til den næste Landsby, der fandt vi saa mange prægtige Motiver til at tegne, at det forlokkede os til at blive et par Dage.
De kan egentlig ikke tænke Dem hvor smuk Naturen var. Enkelte Steder tittede allerede det nye Grønne frem, derimellem saae man det visnede Løv spille i de prægtigste Farver, jeg vilde have ønsket at kunde male det, dog vi havde
[4]
hverken Farver eller andre Redskaber dertil, og maatte nøie os med at tegne vore Skitzebøger fulde. Jeg har i Sinde om kort Tid igjen at gaae derhen for at male mig nogle Studier, da disse meget nødvendig bruges, hvis man engang vil udføre et Billede.
For Øieblikket maler jeg nogle Studiehoveder, det ene er en yndig Dreng og det andet en ung Pige, desuden har jeg begyndt paa et lille Billede, een halvvoxen Zigøinerpige i en Skov, med en Tamburin i Haanden, hun lænner[sic] sig træt til et Træ. Det er mit første Forsøg paa et Billede, og jeg er selv nysgjerrig hvorledes det vil danne sig.
Frøken Unger er fornylig reist hjem[,] hun har desværre i den senere Tid været meget svag. Det bedrøver mig at den gode Grev Moltke befinder sig saa ilde, vil De skrive mig hvorledes det gaaer ham, og hilse ham saavelsom alle mine Velyndere og Bekjendte. Ligeledes mange Hilsener til Deres kjære Familie, og Bønnen om snart at erholde nogle Linier fra Dem

Deres hengivne Bertha.