Spring til indhold
Menu

11.9.1910

Afsender

Bertha Wegmann

Modtager

Julie Hegel

Dokumentindhold

Wegmann har glemt at sende regningen for sit portræt af Julie Hegel til hende.

Transskription

11 September 1910
Rungsted.
 
Kjære Frue!
 
 
Tak for Deres venlige Brev, hvoraf jeg seer at De, uden Grund har lidt de samme Kvaler som jeg selv. Jeg har netop bebreidet mig mit Sløseri, der i saa lang Tid ikke efterkom Deres Opfordring om at sende Dem min Regning. Deres Samvittighed er derfor aldeles reen, De har Intet at bebreide Dem, men da denne mit Sløseri har indbragt mig et saa behagelig Brev, med Tilstaaelsen at jeg dog har en lille Plads i Deres Hjærte, saa maa vi jo velsigne det hele. Min sædvanlige Pris for et Knæstykke er 2000. Kr. som jeg beder Dem sende til Herr Grosserer Moses Melchior der forvalter mine Penge.
[2]
Forhaabentlig vil De alligevel holde Deres Løfte om at see til mig. Jeg boer hos min Søster Fru Seekamp, Villa Pussy i Rungsted.
Det gjør mig ondt at høre at Deres Datter stadig ikke er rask, jeg veed jo hvor Deres Hjærte lider derved. Lev nu vel kjære Fru Hegel, hils Deres Mand og Deres Datter, hvis hun bryder sig om det og saa siger jeg da paa snarligt Gjensyn og bliver med en venlig Hilsen
Deres hengivne
B. Wegmann.

Fakta

Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Rungsted
København
Håndskriftsamlingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 3742, 4°, Breve til familien Hegel
1910, 11.9., BW til fru Hegel Page 1 1910, 11.9., BW til fru Hegel Page 2