1884-10-22
Afsender
Emil Hannover
Modtager
Julius Lange
Dokumentindhold
Hannover meddeler Lange, at han har publiceret en artikel i Politiken på trods af, at Lange havde frarådet ham at gøre det.
Transskription
Gl. Kongevej 91.
d. 22/10 – 84.
Kjære Hr. Docent Lange!
Hermed et Exemplar af ‟Politiken”, i hvilket jeg, under
Mærket E.H. har begaaet en Artikel. Jeg stoler paa Dr. Brandes’
Ord, at det ikke er mig, men ham, paa hvem De bliver
vred, naar jeg med mine tyve Aar begynder at skrive offentlig.
Faa Dage efter at jeg havde talt med Dem om denne Sag,
traf jeg ham, og han gav mig et Raad stik modsat Deres.
Deraf sluttede jeg, at det dog ikke kunde være saa uom-
stridelig galt at begynde tidlig, skjøndt jeg selv er tilbøjelig
til at helde til Deres Anskuelse.
Det er mulig, jeg handler ungdommelig, – dog troer jeg at
være i min Ret til at tage til Orde i Forhold som de debatterede,
naar ingen anden vil gjøre det, – men intet er jo egentlig
rimeligere end at Ungdom er ungdommelig.
Jeg stoler fremdeles paa Deres Venskab.
Deres hengivne
Emil V Hannover.
Fakta
Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Den Hirschsprungske Samling