1908-04-05
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Rohde
5 . IV . 1908
Nybrogade . 12
K
Kjære Ven.
Ja nu har jeg været paa Charlottenborg og set
paa Ejnar Nielsens Billede. — Nogen ligefrem
officiel Erklæring kan jeg dog ikke afgive uden
at have haft Billedet nede fra Væggen, haft Lær-
redet imellem mine Finge og undersøgt Lærre-
dets Grundering og lign.; derimod kan jeg jo
nok afgive et almindeligt Skjøn efter et omhyg-
geligt Syn.
Jeg er kommen til det Resultat efter gjentagne
Gange at være kommen tilbage til Billedet, at
om jeg havde haft Lyst til at kjøbe Billedet
for dets kunstneriske Egenskaber, vilde dets
mulige tekniske Defekter ikke afholde mig
derfra, idet jeg ikke mener, at det, man ser
af Ødelæggelse, egentlig forringer min kunst-
neriske Nydelse sa i Øjeblikket og heller næp-
pe vilde gjøre det i Fremtiden, selvom Øde-
læggelsen skred noget mere frem.
[2]
Billedet har jo, som De selv fortalte mig[,] to tekniske
Skavanker, 1) dels Lærredets Sammensyninger, dels 2)
Farvens Revner.
Hvad Lærredets Sammensyninger angaar vil de
jo vedvarende kunne ses og sandsynligvis med
Tiden i nogen højere Grad end nu.
Noget kan der maaske hjælpes herpaa ved at
opklæbe Lærredet paa et helt Stykke Lærredet.
Hvis dette gjøres godt, troer jeg nok at videre Spræng[-]
ning kan hindres og de mest gabende Rande
trykkes tilbage i deres Leje, saaledes at Revnerne
ses mindre.
Endelig kan der gjøres det radikale at tage hele
sætte det paa et helt nyt udelt Stykke Lærred.
Om Ejnar Nielsen da selv bagefter hjalp lidt til
— han behøvede maaske ikke engang at bruge Pens-
len, en varm Paletkniv kunde maaske udglatte
Ujævnhederne — kunde sikkert alle Spor af en
Deling udslettes. Men denne Operation er
naturligvis meget bekostelig.
Dernæst er der Farvens Brist. Se mod
dem kan der intet gjøres; Revnerne er der
[3]
og bliver der og bliver sandsynligvis flere og
maaske noget større med Alderen. Men jeg
troer ikke, at dette Forhold vil gjøre netop Ejnar
Nielsens Billede saa megen Fortræd.
For det første er Revnerne ikke af de mest ond-
artede, idet Farverne ikke krummer sig op paa
Siden af dem og falder af; jeg troer ikke at
Farverne paa dette Billede vil skalle af.
Og disse paa sine Steder ret store Revner troer
som vilde gjøre stor Fortræd paa mangt et andet
Billede og ødelægge hele Farveindtrykket synes
jeg ikke misklæder Ejnar Nielsens Maleri.
Jeg husker et Billede af Viggo Johansen, hvor
store Partier af meget mørke Farver vare revnede
over rent blankt hvidt. Han maatte vistnok
da male store Partier helt om for at redde
Billedet, og jeg er fornyligt bleven præsenteret et
andet gammelt dansk Billede, som var totalt
ødelagt af samme Grund.
Anderledes med Ejnar Nielsens Billede,
som jo er malt med et gammelt halvt ødelagt
Kalkmaleri eller helt afbleget Freske for Øje.
Behandlingen er jo den, at enten staar Un-
[4]
dergrunden nogenlunde uberørt med sin hvide
Farve. eller ogsaa er der lagt forskjellige tykkere
eller tyndere Lag rent eller forholdsvis rent
hvidt paa, medens de farvede Lag er lagt
paa i meget tynde Lasurer. Revner disse
tynde Lasurer og det hvide skinner igjennem
er Virkningen den, at den blege Farve blot bliver
lidt mere bleg, noget Ejnar Nielsen vist ikke
har noget imod. Og revner den tykke hvide
Farve tager den den underliggende Lasur med
og Bunden af Revnen er da hvid ligesom
den revnede Farve. De paa sine Steder
store Revner ser man da heller ikke paa
Billedet, uden man ser meget nøje til,
og skader i hvert Fald ikke i mine Øjne
dette Billede, hvori det medtagne, afblegede
ødelagte jo med stor Bevidsthed Styrke er
tilstræbt.
Summa summarum, paa Grund af de
paapegede Mangler vilde jeg ikke lade mig
afholde fra at kjøbe Billedet; og jeg skulde
næsten tro, at Ejnar Nielsen selv nødigt vilde
undvære dem, det vilde i hvert Fald stemme
[5]
godt sammen med den megen anden Af-
fektation, som kommer frem i hans talent-
fulde Kunst.
Ja det var jo dette De vilde vide. —
Hvad jeg ellers synes om Billedet? Na-
turligvis er jeg enig med Dem i, at det er et
af de interessanteste, morsomste og smuk-
keste Billeder paa Charlottenborg. Naar
man har set paa den megen fede Oliefarve,
er det jo en ren Lise at staa foran Ej-
nar Nielsen[s] fine Tonemaleri og høre hans
dæmpede Tale ovenpaa den megen tomme
Rabalder. . Og havde jeg mit lille Palæ
— i hvilket der skulde være et lille ovalt Bib-
lioteksværelse Mage til Frederik d IIs. i
Potsdam — havde jeg strax erhvervet Bil-
ledet til Loftet. Men spørger De mig
om, hvad Betydning jeg mener Billedet har
i dansk Kunst eller i moderne Kunst, og
jeg tager min egen, lidt dekadente Smag fan=
[6]
gen, da maa jeg stille mig lidt mere kjøligt
til det.
Ligesaalidt som vi vil have den eftermørknede
brune Galleribilledtone ind i vore Billeder,
synes jeg vi skal have de afblegede Kirkebilleders.
Det moderne Friluftsmaleri fik saa nogen-
lunde at have aflivet den første, jeg synes
det var trist om det kun var for at blæse
nyt Liv i den sidste.
Naar man staar i Piero della Francescas lille
Kapel i Arezzo eller i Raadhussalen i San
Sepulcro eller i Brudeværelset i det gamle
Slot i Mantua eller mange lignende Steder.
Saa ønsker sikkert mangen Maler at han
turde male saaledes[,] ikke at han kunde thi
disse enkle rene Kalkfarver er det jo ikke
saa forfærdeligt vanskeligt at haandtere.
Ejnar Nielsen tør, og derved vækker
han den megen Opsigt, men jeg troer, at den
moderne danske Kunst havde høstet mere
Udbytte af Ejnar Nielsens store Talent,
[7]
om han ikke havde turdet og var gaaet sine egne
Veje.
Gaar man fra Ejnar Nielsens ejendommelige
og festlige Billed hen foran Skovbo’s Foraar,
bliver dette jo noget hverdagsagtigt. Men
det er dog maaske et Spørgsmaal, om dette
ikke vinder i det lange Løb. Det har sin
Værdi udelukkende i sin ægte Naturfølelse
og sin Ungdom, hvilken det andet Billede jo
saa ganske er blottet for. Eller tag og
sammenlign Ejnar Nielsens bundaffekterede
Portræt af Frk. Key med f. Ex Jul. Poulsens
robuste, jordbundne dobbelt Portræt af Tuxen
og hans Hustru. — i det lange Løb kan De
være overbevist om, at det er Poulsens der
beholder Pladsen. Troer De ikke?
Ja jeg nævner Jul. Poulsen, fordi jeg ligeoverfor
ham er en uvildig Mand; jeg har i de sene[-]
ste Aar slet ikke brudt mig om at se paa hans
Kunst, og jeg finder hans Prometheus er et yderst
aandsfattigt Arbejde; men alligevel gaar jeg
fra Ellen Key indtil Ægteparret Tuxen, er det
[8]
som kom jeg fra en gammel skimmellugtende
toscansk Klostergang hvor et Par feminine over-
gjemte Munke endnu spøger ved højlys Dag,
ud i det varme Solskin udenfor, langt bort
fra Munke og Nonner og andre overgjemte Sa-
ger.
Naa nu er De vidst tilfreds; og jeg har
heller ikke Tid til at vrøvle mere.
Haaber det gaar godt med “Porcelainet” —
og pas endelig paa, at ikke for mange af
Kopperne gaar itu, for det vil ikke pynte
smaa Piger.
Vi bruger endnu en Del Lommetørklæder,
men har det ellers godt. venlige Hilsner
til Konen og Dem selv fra os
Deres hengivne
Johan Rohde
