1883-07-25

München 25 Juli 1883.

 

Kjære Fru Melchior!

 

Tak for Deres kjære Brev hvoraf jeg med Glæde seer at De fremdeles interesserer Dem for min Konst, og at jeg kan smigre mig med at De hist og her sender mig en lille Tanke. Derimod bedrøvede det mig meget at høre om Deres skrantende Helbred, – hvad er derimod denne Modesygdom med de daarlige Been! (her var den for resten ogsaa i Mode, da jeg ogsaa hørte tale om Flere). Det er meget sørgeligt bestandig at være skrantende, jeg kjender det fra forrige Tider, og kan derfor nu ikke være taknemlig nok for mit gode Helbred, som man først veed at opskatte naar man har gaaet meget igjennem. Men jeg kan ikke forstaa

[2]

at De ikke kan komme Dem, og har Dem mistænkt for at De maaske dog ikke pleier Dem med nok Omhu.

Jeg var meget kjed af vort gjensidige Uheld med forfeilede Besøg, thi da jeg før min Afreise ikke kunde gjentage mit Besøg af Grund paa altfor megen Arbeide fik jeg Dem ikke at see, og af samme Grund anede jeg indtil nu ikke noget om at denne dybe Hemmelighed med Moses Portrait var saa snart opdaget. Naar jeg igjen vender tilbage til Danmark skal jeg ikke undlade at holde Portieren en lille Tale, for han vidste meget godt at det var Uret af ham, ellers vilde han, da han dengang omtalte Deres Besøg ikke have skjult det for mig, og han vidste meget godt at der Ingen maatte komme i mit Atelier, ogsaa om der ingen

[3]

Hemmelighed havde været. – Men jeg er Dem dog taknemlig for at De saa godt holdt Deres Fange[?], og jeg troer ikke at Tante Jette anede Noget før Tiden. En stor Glæde var det for mig at dette Portrait vandt saa megen Bifald, da det altid er en usikker Sag med Portraiter, og det til stor Deel afhænger af et lykkeligt Træf. Jeg kan ikke nægte at just Herr Melchiors Hoved med de fine Drag og den sølvergraa Farve interesserede mig særdeles, og at dette ogsaa er Grunden til at det blev saa vellykket, man træffer ikke altid saa interessante Modeller. For resten har jeg i Vinter malt forskjellige Portraiter som jeg ikke kan sige det samme om, og jeg har indseet at det ikke duger[sic] at modtage hver Bestilling, da dette formelig kan have en skadelig Indflydelse paa selve Konsten.

[4]

Det var meget elskværdigt af Dem at omtale mig for Fru Kaulbach, jeg har jo engang for mange Aar siden da hendes Mand indnu levede besøgt hende, og veed at det er en meget smuk og elskelig Dame, men jeg har den Egenhed saa at sige at betragte München som mit Arbeidsrum, og i et saadant vil jeg være fri og ugeneret. Saasnart man indtræder i et selskabeligt Liv, har man Hensyn at opfylde, ikke Alle er saa elskværdige at undskylde en forsømt Visit, eller hist og her et Anstød mod Etiketten, og da jeg ingen Hensyn kjender naar det gjælder min Konst, saa holder jeg mig hellere saa neutral som mulig. Jeg kjender her paa nær et par Malerinder ikke noget Menneske, thi er man indført i en Familie, saa trækker den andre Familier og bekjendtskaber med sig, og dette tillader min Konst ikke.

Jeg vil derfor hellere vedblive at beundre Fru Kaulbach i Afstand, omsaamere da jeg ikke er nogen Beundrer af den gamle

 

[5]
Kaulbachs Arbeider, og det vilde være vanskeligt at undgaae at omtale dem.

Hvad der angaaer den store Udstilling her, saa er den virkelig brilliant, og jeg glæder mig ved at være her og have Leilighed til at studere videre under dens Indflydelse. Naar jeg siger at den er brilliant saa gjælder dette navnlig for den spanske Afdeling, thi den nu for kort Tid siden her gifte spanske Prindsesse, der interesserer sig meget for Konst, har bevirket at de bedste Ting fra de spanske Museer er blevet sammlet her til denne Udstilling, og man maa sige det er en storartet Konst. Hovedsagelig historiske, meget blodige Motiver, men glimrende gjordte, og ganske i den spanske, mørke, mystiske Karakter. Franskmændenes Afdeling er ikke blevet aabnet indnu, men man siger at den denne Gang ikke vil kunne maale sig med den Spanske.

Jeg har to Arbeider paa Udstillingen

[6]

det ene er min Søsters Portrait, og det andet er et Portrait af en baiersk Grevinde, meget grim er Grevinden, grove og usympathiske Ansigtstræk, og jeg er bange for at Personlighedens uelskværdige Ydre ofte bliver lagt Konstneren til Last. Men hendes Familie var henrykt over det, og i Anledning deraf fik jeg 4 lignende Portraitbestillinger, som jeg dog ikke tog imod, da jeg anseer Portraitmalningen, betragtet som Kald som et Ruin for selve Konsten. For Øieblikket maler jeg en ganske simpel Studie, som jeg dog har haft megen Uheld med da min Modell pludselig er bleven gal, og døde et Par Timer efter at hun kom paa Galehuset. Det var en temlig ung Kone, jeg malte hende sammen med sin lille syvaarige Datter. Barnet kan jeg jo nu male færdigt, men desværre maa jeg lede efter en anden Modell for at fuldende Moderen, og det var egentlig for hendes Skyld at

[7]

jeg begyndte Studien. En farligere Mode, end den med de forvredene[?] Been har nemlig hersket her i den senere Tid, utallige Mennesker er bleven sindsforvirrede i den varme Tid vi havde for 14 Dage siden, og Galehuset var saa fuldt at der ikke var Rum for Flere. Jeg antager at dette ogsaa var Grunden til min Modells Sygdom. Nu siden 14 Dages Tid har vi her derimod igjen faaet et saadant stygt Veier, en Kulde der ikke staaer meget tilbage for vor sidste milde Vinter, naturligviis kan dette ikke være sundt, og jeg er bange for at denne Temperaturvexel har krævet mange Offer[sic]. Jeg har det som sagt godt, og glæder mig til i nogle Maaned[er] atter at vende tilbage til Danmark og hente friske Kræfter til Vinteren. Desværre vil jeg ikke kunde modtage Deres saa venlige Tilbud om at tilbringe en Tid paa Deres saa henrivende Rolighed da jeg allerede har lovet min Søster at 

[8]

vi strax efter min Hjemkomst vilde tage sammen ud paa Landet, men vil jeg ikke undlade at opsøge Dem saa snart som mulig efter min Ankomst, for at takke Dem for den venlige Indbydelse. Deres Familie har det forhaabentlig godt, og vil jeg kun ønske at de snart maatte kunde sige det Samme om Deres eget Helbred. Med venlige Hilsener til Dem og Deres Familie

forbliver jeg Deres

Dem altid hengivne

B Wegmann.