Menu

1889-01-18

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Wildenraths lotteri skal finde sted næste uge. Rohde spørger til det beløb, Hannover har sat ind på hans sparekassebog, da det ikke stemmer med beløbet, der er blevet opkrævet for lotterisedlerne. Der er blevet fremsat ønske om mulighed for at bytte det maleri af Wildenrath, der er på højkant, til et andet af kunstnerens malerier, og Rohde mener, at det er klogt at imødekomme ønsket. Det er usikkert, om Kunstbladet er ved at lukke ned, og Julius Langes foredrag i Kunstforeningen har været genstand for kritik. Peter Johansen har angiveligt forfattet teksten til Ferdinand Meldahls seneste udgivelse, men den arbejdsfordeling er der ifølge Rohde intet fordækt i, som Hannover ellers havde antydet i sit spørgsmål til Rohde om emnet. Til sidst i brevet remser Rohde en række nylige hændelser i kunstmiljøet op, og han refererer forskellige korrespondancer fra udlandet.

Transskription

1.
Kjøbenhavn d. 18/1 89.
Nyhavn 22 1. K
Kjære Ven!
Deres elskværdige Kone har sikkert Ret, naar
hun beder Dem tilføre Brevkortet den Bemærkning, at
det væsentligt er “Bysladder”, De vil vide. Men spørg
hende i den Anledning fra mig, om hun kan und-
være denne Ingrediens; hun er nemlig i saa Til-
fælde et enestaaende Exemplar af Slægten “homo”.
Altsaa om Wildenraths Lotteri følgende: Sedlerne ere ud-
sendte behørigt stemplede og tildels betalte, og Træknin-
gen finder Sted i næste Uge. Naar alt er i Orden skal
jeg sende Dem en kort Oversigt over Status.
Dernæst følgende Spørgsmaal: 1. Hvorfra skriver de 180 Kroner
sig, som ere mig overleverede i en Sparekassebog?
Jeg troede, da jeg modtog dem, at det var opkrævet
Betaling for Sedler. Men Beløbet er jo større end
det, De har opkrævet.
2. Man har fra flere Sider udtalt sig om det indkjøbte
Billedets Kjedelighed; jeg har endogsaa faaet det Svar
paa Anmodning om Kjøb af Sedler, at var det et
andet Billede, vilde man have taget en Seddel.
Jeg spørger nu kunde det lade sig gjøre at lade den even[-]
tuelle Vinder bytte Billedet bort imod et andet usolgt
Billede af W. til en ringere Salgsværdi? Man har
nemlig forespurgt om sligt. Vi har jo selvfølgelig ingen
Fordel af et sligt Arrangement, da der nu næppe bliver
solgt flere Sedler, men det er jo altid det behageligste
[2]
at vise den Imødekommenhed ved en saadan Lejlighed,
som man kan uden at gaa imod sine egne Interesser.
(Hvis De mener det mere fordelagtigt for Wildenradt
beholde det andet mindre Billede end det bortloddede,
vil jeg ikke foreslaa Arrangementet). — .
Saa var der Kunstbladet. Ja taler man med Udgiverne
saa siger de, at Bladet naturligvis gaar ind, men træffer man
saa Dagen efter Redaktøren overrasker han en ved at meddele, at
det er noget, han ikke har hørt det mindste om, og at
Kunstbladet naturligvis fortsætter i det nye Aar —
Saa tales der om et Projekt med Kunstforeningen (et
Projekt som nok paa et Bestyrelsesmøde for et Par
Dage siden døds dømtes) saa om, at Bojesen har
Lyst til Entreprisen, og saa endelig om at Winkel, da
han hører den megen Efterspørgsel, ikke vil af med
det, men drive det for egen Kapital. Naa, Sand-
heden er vel den, at vi engang henad Sommertiden,
naar Varmen kommer i Luften, og De kommer hjem
for at ligge paa Landet efter at have rejst det halve
Europa rundt, pludselig en skønne Dag ser det sidste
Nummer af Kunstbladet, som med smilende Ansigt
meddeler det forbausede Publikum sin dødelige Afgang.
“Man” er forøvrigt ikke mig; jeg har nemlig ikke talt
med Madsen, siden jeg saa Dem.
Langes Foredrag i Kunstforeningen har jeg ikke selv hørt
— jeg er ikke Medlem — men De synes ikke at gjøre me-
gen Lykke; de skulle være udtværede, kjedelige og
fremfor alt holdningsløse. Han taler om alt og
[3]
alle, bruger en Aften til at fortælle “mine Tilhørere”
om Professor i Kemi Jul. Thomsens Theorier om Lyset,
forudsætter en anden Aften at ingen af “mine Tilhørere”
har hørt Navnet Apollodores og opfrisker saa gamle
trivielle Anekdoter fra Kofods lille [?], om Manden der
malede Druer, som Fuglen aad plukkede efter, tilbage-
lægger saa i en Time Vejen fra de gamle Grækere
over Tizian til den “gule Dame” som han i en
Time, hvad Tegningen angaar sammenligner med Olrik
og forøvrigt synes i hvert Fald at vurdere, for i en
anden Time at rette sit sværeste Skyts imod den. I det
hele taget synes han at bruge hveranden Time til at
tage Forbehold imod, hvad han har sagt i den
foregaaende. Har dvælet meget længe ved Eckersberg
og Vermehren, har omtalt Viggo Pedersen, Kabell
Holsø og Syberg (hvilken sidste han satte meget højt).
Endt med at sammenligne den ældre danske Kunst
med en Stuepige og den moderne med en frisk Fyr med
Hatten paa Snur”, som alle (?) holdt af undtagen
Stuepigen, og sluttelig henført Eckersberg til yderste
Højre og (følgelig (?)) aldeles blottet for al Genialitet
………1 — som sagt jeg har ikke hørt
Foredragene[,] muligvis vilde jeg have fundet dem for-
træffelige; ovenstaaende er hvad Brudstykker af hvad
enkelte Tilhørere er krammet ud med; men efter
de Udtalelser, jeg har hørt synes Foredragene at være
beregnet paa en Tilhørerkreds af gamle Tanter, som
[4]
lige akkurat kjender Kunstmaleren Raphael.
Hans frygtelige Ængstelse for at sige noget for rosende
eller dadlende eller i det hele taget noget bestemt, synes
især at irritere Tilhørerne. —
— Fra Møllers har jeg ikke hørt i længere Tid, fra anden
Side er der bleven fortalt, at Møller har været syg —
De taler om et Rygte, som har naaet Dem og som
gaar ud paa at Peter Johansen skulde have skrevet
Texten til en Bog, Meldahl har udgivet.
Jeg véd ikke, hvilken Bog De sigter til, men Johan[-]
sen har for over et Aar siden fortalt mig, at han arbej[-]
dede paa en Bog, som M. skulde udgive, og som hand-
lede om dansk Renaissance Arkitektur. Hvis De inter-
esserer Dem for de Herrers Arbejdsmaade skal jeg gjerne
fortælle Dem, hvad jeg véd; Det er Ting som Johansen
aldrig har lagt Skjul paa og som jeg troede De kjendte
meget bedre end jeg.
En bekjendt tysk Fotograf (hvis Navn De formodentlig kjender,
jeg husker det ikke i Øjeblikket.) sender en Medhjælper herop
med en Fotografkasse; han kjøber en kortfattet Rejse-
haandbog over Kjøbenhavn og Omegn og drager ud og foto-
graferer paa maa og faa og han har saa formodentlig
set i Statskjalenderen, hvem der var den betydeligste Mand
paa Kunstens Omraade, og han henvender sig følgelig til
Hr Etatsraad Meldahl og anmoder ham om at skrive
Texten; denne erklærer sig villig til lægge Navn til og
modtage Honorar, men henvender sig privat til den
Sagkyndige paa Arkitekturens Omraade Hr. P. Johansen
[5]
da hans mange Forretninger ikke levner ham Tid.
Hr. Meldahl giver saa Johansen et Par Vink, men efter
P’s Sigende er det denne som laver Bogen. Mange
Jeg saa en Dag Fotografierne igjennem og udtalte min
Forundring over, at mange af vore interessanteste Renais-
sanceting manglede, medens der var Ting imellem, der
slet ikke vedkom Renaissancen. Jeg fik det Svar,
at det var nu noget som Fotografen havde ordnet
og han (Fotografen) havde ikke Lyst til at gjøre nogen Forandring
heri, og saa havde de andre nu kun at bruge det
Materiale, der var. — Det er paa denne Maade
at man viser sig som Patriot og Videnskabsmand
paa engang, naar man er Ihændehaver af Rigets
øverste Embeder. — Det er imidlertid Aar og Dag
siden at Johansen fortalte mig om denne Sag, hvis
den derimod skulde have en mere bestemt Interesse
for Dem, skal jeg gjerne faa den opfrisket eller
supleret.
Hvad Folk maler?
Ja Christiansen maler Soldater og jeg ingenting!
se det er ikke noget nyt.
Hvad Hammershøj arbejder paa er en Hemmelighed,
han ikke røber.
N. Mols har malet nogle nydelige Kalve, som han vil
have til Paris. Ja der er jo iøvrigt ingen Mennesker
hjemme, saa hvorledes skulde jeg vide mere.
For resten tegner det sørgelig med Deltagelse i Pari-
serudstillingen, der er nok anmeldt saa faa Billeder,
[6]
at det har været taget under Overvejelse, om man ikke
helt burde opgive enhver Deltagelse for ikke at gjøre
Fiasko. Siden Hamels Artikel blev offentligtgjort
har en stor Del af de ældre bestemt sig til helt at
afholde sig fra Deltagelse — . —

Kronprinsen rejste i Dag til Stockholm...
Prinsesse Marie skal paa Kadetbal d. 26. —
Tuxen og Krøyers Elever skal imorgen Aften spille
Kegler hos “Bolts” i Alléegade.
Hvalen er endelig ankommen ”den er det største af
Alt, hvad der hidtil er set i Danmark” (efter Berlingske)
“Isen er usikker”.
Zartman og Skovgaard var i Sparta, men da de
en Dag fandt deres Lammesteg ophængt i Retiraden
flygtede de til Korfu, hvor man ingen Retirader skal have.
Christiansen til Audienz hos Chefen for Husarerne, laante
en Saddel og to Muleposer.
Dito solgt Napoleon til Winkel.
Dito tjerner udmærket
Dito tjener glubende.
Dito har tænkt paa at kjøbe et Apothek til sin Broder.
(Correspondance fra Rom) Frk Asta Nørgaard finder, at
Loftet i det sixtinske Kapel gjør sig svært dekorativt !!!!
(Correspondance fra Paris) Kl 8-10 maler jeg en Hestestal paa
Mars[?]-Marken, fra 10-12 arbejder jeg i en lille Kirke bagved
Panthéon. Kl 12-2 tager jeg ud til Asnières til et Friluftsbil-
lede fra 2-4 er jeg i Lag med en Vinstue for Arbejdere
fra 4-6 den samme Vinstue i “Kunstig” Lys og fra 6-8
i elektrisk Lys, saa et lille Maaneskin til 10 men saa
er jeg træt og gider ikke se mere af Paris!
(Correspondance fra Berlin endnu ikke ankommen).
Ja nu kan jeg s’gu ikke mere; men jeg
vilde dog ikke have at Deres Kone skulde sige
Sladder for ingen Ting — De véd nok den stakkels
Mand maa altid undgjælde for Konens Dumheder.
En venlig Hilsen til Deres Hustru og
Dem selv
Deres
Johan Rohde
Christiansen beder hilse.

Fakta

Brev
Dansk
Flere af de viderebragte oplysninger i brevet her, følges der op på i brevene 9. januar, 21. januar samt 4. februar 1889.
København
Den Hirschsprungske Samling