Spring til indhold
Menu

1887-12

Afsender

Rasmus Christiansen

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Rasmus Christiansen sender nyt fra København til Emil Hannover i Berlin: om værkerne på Juleudstillingen på Charlottenborg og om Sofie Holtens anmeldelse af udstillingen. Han fortæller, at Foreningen 10de Januar er i fare for at miste sin position som oppositionsforum til Akademiet, så Christiansen vil samle "Kliken" for at arbejde for sammenslutningens uafhængighed og integritet. Han beretter om Kunstbladet og om, at Rohde har fordybet sig i Goya og spansk kunst. Ægteparret Slott-Møller venter på at have penge nok til at kunne gifte sig - imens fylder de store formater, de arbejder i, deres atelier op. Christiansen selv arbejder også på et stort maleri, og ligesom Rohde og Slott-Møllers holder han sit motiv hemmeligt, for "Al den megen Sladder i Forvejen er saa kjedelig."

Transskription

Kjøbenhavn December 1887
[med blyant i Hannovers hånd:]
besv. 1/1-88
Kjære Hannover!
Tak for Brevkortet og den til-
sendte Adresse. Jeg talte med Deres
Broder forleden ved “Studentersamfun-
dets” Julegilde og hørte, at De i god
Behold var kommen til Berlin; men
jeg glemte at spørge om Adressen.
Jeg skal forsøge efter fattig Evne
at besvare nogle af de Spørgsmaal, De
retter til mig i Brevkortet, skjønt de
ere talrige som Kugler fra en Mi-
trailleuse. Vi fik Frk Holten til
at skrive i “Politiken” om Juleudstil-
lingen, efter først at have forvisset os
om, at Madsen — og De — ikke vilde.

Frøken H. havde nemlig truffen
Dem paa Udstillingen en Dag, da
vi i Almindelighed antog, at De maat-
te være rejst. Efter hendes Udtalelser
at dømme var det maaske ikke umu-
ligt at De vilde skrive, hvorpaa jeg
strax Dagen efter var paa Dagmar-
hotellet for at faa Rede paa Sagen,
[scans af s. 2 og 3 findes ikke pt.]
[2]
og om mulig forhindre at K.K.
busede ud med noget inden der var
talt med Redaktionen;
men da
var De rejst om Morgenen, hvoraf
jeg ganske rolig sluttede at De ikke
vilde skrive efter kun at have set
Udstillingen en enkelt Gang. Hvad
synes De om Frøken Holtens Anmeldel-
se? –Visse Folk her mene, at den
er forfærdelig daarlige, men jeg synes,
at selv om der maaske kan indvendes
noget fra Formens Side, saa er Indhol-
det dog ganske fornuftigt og det var
det ikke blevet, hvis K.K. skulde have
besørget det. Møller med Kjæreste er
frygtelig opbragte over Rings Bille-
de og synes selvfølgelig ikke om
at Frk Holten har rost dette,
men
jeg er paa dette Punkt enig med
Frk H. Kunstforeningen har blandt
en Del andre Ting kjøbt N.P. Mols’s
Følhoppe og Johansens Aftenlys.
Førstnævnte Billede synes jeg var
udmærket, derimod brød jeg mig
[3]
ikke saa meget om Johansens. De
husker dem nok begge? Privat er
der kun solgt lidt. Trods mit lille
Solnedgangsbilledes skrækkelige Udse-
ende paa Udstillingen, saa har jeg
dog solgt dette, ligesom jeg ogsaa
har solgt mit Hestemarked hos Klejs.
Men Folk er jo dumme.
Af ”Klikkemøder” har vi ingen
havt siden De rejste, men nu
maa vi til det, ikke blot for For-
nøjelsens Skyld. Man vil nemlig
forandre 10de Januar Foreningen,
fra at være en Oppositionsforening
og en Slags Kontrolforening med Akade-
miet for de udenforstaaende Kunst-
nere, til at være en blot og bar
Aflægger af 18de November.
Sagen
er at der staar i Lovene, at ingen
kan være Medlem, som er Medlem
af Akademiet. Og efter den sidste
Akademiforordning er den halve
Bestyrelse blevet Medlem af Akademi-
raadet. Nu vil de helst blive og der-
for at har man tænkt sig at for-
[4]
andre Lovene, saaledes at det bliver
en slags Diskussionsforening hvori
alle kan være, som have Valgret
til Akademiet og Udstillingskomiteen.
Læg mærke til dette. Vi skal naturlig-
vis igjen udenfor. Men jeg mener
at da de udenfor Akademiet staaen-
de Malere ikke have Lov til at over-
være Akademiraadets Forhandlinger,
saa er det ikke mere end rimeligt,
at vi selv har et Raad, hvor vi
kan komme sammen og tale om
vore Affairer uden at Akademi-
et kan kontrollere hvert Ord der
bliver sagt. Ellers bliver Kampen
mere ulige end den er i Forvejen.
Er der saa en Gang imellem noget
af almen Interresse for alle baade
i og udenfor Akademiet, saa kan
10de Januars Bestyrelse sammenkalde
et almindeligt Kunstnermøde.
Ikke sandt? — Nu gjælder det alt-
saa om at faa ovenstaaende banket
ind i saamange Pander som muligt
inden Generalforsamlingen, og jeg
haaber paa et godt Resultat, da
[5]
der kun plejer at komme faa
til den aarlige Generalforsam-
ling. — men De ved jo, hvordan
Folk er. —
“Kunstbladet” kom forleden,
og det undrer mig meget, at De,
Redaktøren, ikke selv havde faaet
et Num[m]er ved Afsendelsen af
Brevet til mig. Det (Bladet) in-
deholder en fortræffelig Artikel af
Lange og nogle Smaadumheder
af P.
Forskjellige Rubriker ligne
lidt vel meget Smæld og Smuld
eller lignende Dagbladsrubriker,
hvilket vel ikke var Meningen.
Det gjør et grinagtigt Indtryk
at læse fra Rembrandt’s Nattevagt
og over i Meissoniers Tommelfinger,
uden noget Ophold; ligesom ogsaa en
Oplysning om om nogle Medailler,
som ere stjaalne i Athen og som hvilket
man for længe siden vèd fra Natio-
naltidende. Det skulde først og
fremmest gjøre indtryk af et veder-
[6]
hæftigt Blad som bragte Meddelel-
ser af virkelig Interresse. Og det
tyder ikke paa nogen stor Veder-
hæftighed, naar P. overfor en
af Rohde udtalt Tvivl om, hvor-
vidt Gaillards “Ma tante” virkelig
findes paa Louvre, som af Bla-
det paastaaet, ganske flot svarer,
at det ved han s’gu ikke; men
det gjør heller ingen Ting, for
det kan kun ganske enkelte, som
Rohde for Ex., kontrollere. Men
jeg synes nu det gjør noget alli-
gevel. Misforstaa endelig ikke, hvad
jeg her skriver. Dette er kun
overfor Dem, fordi jeg mener
at De maaske kan afhjælpe disse
Mangler. Overfor Folk i almin-
delighed agiterer jeg af al Magt
for at skaffe Bladet Abonnenter,
Jeg holder det selvfølgelig selv, ligesom
mine Kammerater. — Jeg tror nok
Rohde skriver om Goya. I hvert
[7]
Fald er hans Skrivebord fuldt
af spansk Kunsthistorie af alle
mulige Forfattere og han stu-
derer flittigt paa Bibliotheket, uag[-]
tet Johansen søger at gjøre ham
begribeligt, at al den megen Grun-
dighed ingen Verdens Nytte er
til — man behøver kun at have
Færten af en Ting for at kunne
skrive derom. — Møller og Frk
Rambusch har ikke havt Bryllup
endnu. Det bliver vist ikke før
til Foraaret, da deres Kurator
stadig spiller dem Puds. Møller
har været hos en Sagfører, og han
mente nok det kunde arrangeres,
naar han bare kunde sælge et
Billede; men det er jo ikke saalige
at løbe til. Foreløbig tænke de ikke
paa at rejse, men arbejde af fuld
Kraft paa Billeder saa store, at
de næsten ikke kunne være i Ate-
liret[sic] for dem. Jeg vèd ikke hvad
de forestille, da det holdes hemmeligt,
[8]
ligesom det Rohde og jeg arbejder
paa. Al den megen Sladder i For-
vejen er saa kjedelig. Jeg maler
paa et stort Billede, som ikke
har nogetsomhel[s]t tilfælles med
mit Militærbillede fra i Sommer,
undtagen maaske det, at dette
heller ikke bliver godt. Det er
lettere at sige “Fanden gale mig”
end lave et godt Billede.
Det var morsomt om vi kunde
faa Lenbachs Portræter herop.
De
faa jeg har set af ham, interesserede
mig meget. Jeg skal nok forrette
Ærindet til Paulsen. Bliver det en
Udstilling af lutter danske Arbejder
eller en tysk, med Optagelse af enkelte
danske?
Efter dette lange Brev haaber
jeg en Gang i en nær Fremtid at
høre fra Dem i et ordentlig Brev.
Hvorledes gaar det med Deres “Opera”?
Vi ser Dem da vel herhjemme
til Foraaret. Hvorfor bor De der
i Berlin og ikke et hvilket som helst
andet Sted, i Paris f. Ex?
Venlig Hilsen og glædelig Jul og Nytaar
Deres R. Christiansen

Fakta

Brev
Dansk
Datering i brev. Kun måned og år nævnt. I brevet ønskes der glædelig jul og godt nytår - og Kunstbladets første nummer, som udkom officielt den 1. januar 1888, omtales; brevet er skrevet i anden halvdel af december 1887.
Modtageradresse i Berlin fremgår af brevets indledning. Bemærk at scan af brevets side 2 og 3 endnu ikke er tilgængeligt.
København
Berlin
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 62. EH 0111a R. Christiansen til E. Hannover 1887 dec. 1 Kasse 62. EH 0112 R. Christiansen til E. Hannover 1887 dec. 4 Kasse 62. EH 0113a R. Christiansen til E. Hannover 1887 dec. 5 Kasse 62. EH 0114 R. Christiansen til E. Hannover 1887 dec. 6-7 Kasse 62. EH 0113b R. Christiansen til E. Hannover 1887 dec. 8