Spring til indhold
Menu

9.6.1888

Afsender

Agnes Slott-Møller

Modtager

Robert Hirschsprung

Dokumentindhold

Agnes Slott-Møllers svarer på Robert Hirschsprungs overvejelser om stil i brev af 2.6.1888. Hun finder hans betragtninger banale og giver sit eget bud på, hvordan stil skal forstås.

Transskription

Skovvang 9de Juni 1888.
 
Sa’e De Stil? –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
––––––––––––––––––––––––––––––––––––– ! men De er og bliver nu en væmmelig gammel Hvidtølsdrikker, som gør sig Verden saa besværlig at han skriver 8 Sider for at udvikle sin interessante
[2]
Overbevisning om at 2 og 2 er 4. Hvis De ønsker, at Deres Ord skal have nogen Vægt, saa maa De vælge Dem et mindre opvakt Publikum og helst nogen, der forstaar sig mindre godt paa Kunst end De selv. Vi har aldrig talt som om den franske Udstilling derude paa Vesterbro forekom os som Toppen af al Kunst i Verden og at navnlig Franskmændenes Evne til Stil for os var den højeste Fuldkommenhed som det med Opgivelse af alle andre Evner fremforalt galdt at naa.
[3]
Men naar der kommer fransk Kunst hertil Landet og vi spørges hvad er der nu dér at lære, saa mener vi at den store klare Form, Stilen, hos Franskmændene er det største og væsentligste. Vi taler aldeles ikke om Stil i og for sig, om god og daarlig Stil, daarlig Stil det er sletingensting, det er ikke Stil, naar det er daarligt, men den klare bevidste Udtryksmaade, den for alle smaa fasttegnende[?] uvæsentlige Biting udrensede store Form, det er Stilen. Det som udmærket dansk Kunst mangler for at kunne tage
[4]
Kampen helt op med de bedste Franskmænd, det er netop Stilen. Vi betragter den ikke som noget der kan vindes paa Bekostning af Personlighed, varm Følelse, fint og ejendommeligt Syn, den er et plus til, den er en Evne mere. Stil er Fornemhed der ikke tillader En at brede sig over[?] Genstandenes individuelle Fysiognomi. (Stilisere.) Enkelte Mennesker har en Evne til i en overlegen Grad at abstrahere fra det uvæsentlige, det er den franske Skoles Princip.
[5]
Krøyer har lært det men har Vermehren i Ærmet, Millet var Stilist, Titian Stilist[,] Frants Hals slet ikke. Michel Angelo Stilist i højeste Grad og bevidst. Stil er ikke det modsatte af Famlen, Erik Henningsen, Gotfred Christensen famler ikke, men er ikke Stilister, Stil er ikke noget der ligger mellem Dygtighed og Rutine. Den franske Skoles Feltraab[:] Helhed, Underordnen af Enkeltheder[,] kommer meget til at se ud som Stil
 

Fakta

Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Skovvang
København
Den Hirschsprungske Samling
9.6.1888, ASM til RH 1 9.6.1888, ASM til RH 2 9.6.1888, ASM til RH 3 9.6.1888, ASM til RH 4 9.6.1888, ASM til RH 5