1895-10-04

Binz den 4 October 95

Villa Monbijou.

 

 

Kjære Herr Melchior!

 

Som De seer sidder vi her endnu, trods Kulde og Efteraarsstorm. Vi har haft et deiligt Efteraar lige siden 3-4 Dage, ligeledes med Sommervarme, men nu troer jeg nok at det er forbi med det gode Veier, og vi maa tænke paa at komme afsted. Jeg vilde bare gjærne fuldende nogle Studier jeg har begyndt, for det er jo egentlig Grunden til at vi er bleven her saa længe.

Det er Studier til et Maleri jeg allerede tænkte paa da jeg var her sidst for 3 Aar siden, og som jeg dengang begyndte i mindre Format, men som jeg nu vi[l] male i naturlig Størrelse. Hvis jeg vil male det saa stort trænger jeg til en heel Deel Studier, Forgrundsstudier, enkelte meget udførte Træstammer, og flere Farveskitzer, men det vil blive vanskelig at faa det altsammen hvis Veiret bliver saaledes ved. Igaar

[2]

var det paa vor Balkon kun 4 Grad Varme, og jeg er vis paa at det nede ved Huset er et par Grader mindre, for vor Balkon ligger meget beskyttet mod Syd. Vi har det meget hyggeligt her, tiltrods for Kulden ude er vore Værelser altid varme, og i Nødtilfælde eier vi en deilig Porcelain-Kakkelovn, og kan fyre i hvis vi vil. Vi bade endnu hver Dag, men om et par Dage, maaske allerede imorgen bliver Badeanstalten reven ned, og saa er vi nødt til at bade i aabent Hav. Det har vi for resten allerede gjordt et par Gange, idet jeg for mine Studiers Skyld maatte vælge en anden Badetid, og det kan man ogsaa ganske godt, for her er ikke et Menneske mere. Vor Værtinde er allerede reist til Berlin for en Uges Tid siden, og vi har nogle Fiskerfolk der tage sig af os. Vi kan endnu faa at spise i en Restaurant, men maa rigtignok tage tiltakke med Kjød der har en lidt vel stærk haut gout.

Jeg kunde jo have begyndt lidt før med mit Arbeide, men jeg følte mig en Tid igjen meget utilpas, havde ganske de samme Smærter i Siden som før,

[3]

og da turde jeg ikke arbeide. Det gaaer nemlig saadan op og ned med mit Befindende, enkelte Gange er jeg rigtig rask og flink, men saa er der Tider hvor jeg føler mig ganske miserabel.

Jeg haaber nu paa Eftervirkningen, og vil ikke tabe Modet endnu. Maaske er det dog klogt hvis jeg herfra tager til Tonis forældre i deres Villa ved Wölfelsgrund, det er i Glazer Bjærgene, en henrivende Bjærgegn, heelt begravet i de deiligste Granskove. Villaen er indrettet til Vinterbrug, der er en Husholderske der vil sørge fortrinligt for os, og et deiligt Atelier til min Disposition. Der tænkte jeg saa at tage fat paa det omtalte Billede, og tillige sammle flere Kræfter til de Arbeider der venter mig, for det første maa jeg male de to Drenge færdig, saa et Knæstykke af Fru Neubert, den samme Dame hvis Børn jeg malede i Pastell, saa et Knæstykke af Grev Danneskjold, og et legemsstort Portrait af en Frøken Jørgensen, hendes Forældre boer i Rosenvænget, og saa er der endnu flere som jeg ikke kan huske

[4]

men som nok vil mælde sig. Det er jo noget letsindigt at jeg saaledes trækker det ud, men nu kommer dog de korte mørke Dage, og naar jeg er rigtig fuldstændig væk gaaer ogsaa Arbeidet dobbelt hurtigt bagefter[.]

Toni er Opmærksomheden selv mod mig, hun pleier mig, pusler om mig og flytter hver Steen fra min Vei. Ja, jeg har gode Venner, jeg er et overordentligt lykkeligt Menneske! –

Jeanna er i Tyrol, og har det udmærket, jeg havde igaar et yndigt Brev fra hende. Hun vilde jo helst at jeg skulde komme til hende i München, men det er dog en altfor lang Reise, og Klimaet der vilde ikke være saa heldigt for mig nu. Jeg var jo ogsaa hos hende sidste Vinter, saa nu maa det være til en anden Gang. De kan for resten ikke tænke Dem hvor Naturen her er smuk for Øieblikket, og hvilke Aftenstemninger og Solnedgange jeg seer daglig. Nu vilde det være den smukkeste Tid at male ude, men saa er det det slemme at det sædvanlig er for koldt og fugtigt, og man tør ikke staae ude og lade Fugtigheden trække op i sig fra Jorden, men man

[5]

er stærkt fristet dertil. Skoven, det er lignende Bøgeskove som vore danske der ligge paa den ene side af Binz, ere endnu friske og grønne, ganske som om Sommeren, men paa den anden Side, der hvor Sandklitterne er, staaer den deiligste Fyrreskov med en drømmerisk Indsø som Baggrund, Skoven er gjennemvokset med de største Bregner jeg nogensinde har seet, og de glimre nu i de pragtfulde Farver, som store gule røde og hvide Fjer staaer de mod de mørke Fyrretræer, og naar man gaaer i den er det største Menneske heelt skjult, saa frodige staar de. Sivene fra Søen holde ikke op naar Skoven begynder, men strække sig langt ind i Skoven, og svaie der frem og tilbage blandt Stammerne, enkelte af dem er nu i Efteraaret, rimeligvis af Nattefrost blevne heelt kridhvide, og da seer det ligefrem ud som om der dandsede smaa Elverpiger i Skoven. Gid jeg kunde faa malt noget af al den Herlighed, men jeg maa være glad for hvis jeg bare kan faa de Studier jeg trænger til, og det er bare nogle 

[6]

Fyrretræsstammer, og lidt Forgrund med Græs Mos og smaa Planter. Jeg maa herhen en anden Gang og male noget af den Skjønhed, det er kun kjedeligt at jeg saa maa vente til alle Badegjæster er forsvundne, for ellers har man ingen Ro, og saa pleier det jo rigtignok ogsaa at være forbi med Muligheden af at sidde ude. Her har været meget overfyldt i Sommer. Binz begynder desværre at blive et stort Modebad, og der opstaaer den ene Villa efter den anden, som ofte bortskjærer et af de smukkeste Stykker Natur, men Binzerne er glade, saa har jo en Enkelt Misfornøielse Intet at sige.

De kjære Herr Melchior er nu vel for længst tagen ind til Byen igjen? Jeg kan tænke mig at det har været Dem en stor Glæde at see Deres Søster hos Dem. Jeg kjender hende jo meget godt, det er ikke saa mange Aar siden jeg har seet hende, og da forekom hun mig ogsaa forbavsende ungdommelig med sit glade runde behagelige Ansigt. Det glæder mig at De selv har det godt, og haaber jeg bare at

[7]

det maa blive saaledes ved til jeg igjen seer Dem. Hvorledes har Betzy det og Deres Ven Theodor? er han bestandig sammen med Krüger, og hvorledes gaaer det med sammes Helbred? Nu er vel de Fleste tagne ind fra Landet, Melchiors, og Louise og Harriet. Hils dem endelig mange Gange, Louise og Harriet var saa søde mod mig da jeg laa paa Stiftelsen. Det var der nu flere, men det tør jeg ikke tale om fordi jeg veed at der er Nogen der hader det. Det er jo det jeg siger, jeg er et lykkeligt Menneske! – Toni har nok igjen isinde at plage Dem angaaende Tante Cilles Billede, hun vil saa gjærne have det udstillet i Breslau. Jeg synes nu det er en Skam igjen at berøve Dem det, De har det jo næsten aldrig, og hvis det er Dem meget imod skal De ikke gjøre det, men Toni bad mig spørge Dem om det, hun tør nok ikke selv komme igjen og anmode Dem uden min Understøttelse. Jeg maa sige Dem, det er for Tonis Skyld jeg spørger Dem, jeg selv er jo ikke saa forhippet paa bestandig at stille ud, men naar det nu er hende en saadan Glæde opfylder jeg hermed hendes Ønske.

[8]

Toni vil nok selv tilføie et par Ord derfor vil jeg nu sige Farvel. Hav det rigtig godt, det ønsker med mange Hilsener

Deres hengivne

B Wegmann.

 

[tilføjet med Toni Møllers hånd:]

 

Binz, Villa Monbijou, 4.10.1895.

Kjære høj[t]ærede Herr Melchior

Den Lille har vel sagt Dem min store Bøn og forhaabentlig ogsaa tilføjet at hun saa meget gjerne vilde have et par dejlige Portrætter med, siden hun dog nu har sagt ja til de to Kunsthandlers Ønske, som har bedt mig saa frygteligt om at faa arrangeret en lille Kollektion af den Lilles Værker igjen. Hun har tilladt at der blev sendt til Berl. en heel Deel af de Landskaber osv fra Qvind.s Udst., men hun mangler et par Portrætter, hun har allerede sagt mig, at jeg ogsaa skal bede Fru Ruben om det lille sorte Billed af Janna. Kjære Herr Melchior ikke sandt, de siger os ikke Nej? men det maatte jo nok være snart fordi det skal udstilles i 2. Del af Okt. indtil Ende af Nov., og i 1. Del af Dez. skal de være i Khb. igjen. Hvis De vil være saa usigelig kjær og god mod os igjen! Adressen var: Herr Teodor Lichtenberg,

[fortsættes på samme ark, drejet 90 grader:]

Kunsthandler, Breslau Kgl. Provinzial-Museum. Tusind tusind Tak for alt og saa mange hjertelige Hilsener til Dem og de kjære Frker Melchior

[på side 7:]

Deres taknemmelige hengivne

Toni Agnes Møller.