1908-08-07
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Transskription
7 . VIII . 1908
Sønderho
Fanø
Kjære Ven.
Tak for venligt Brev. Ja det er en kjedsommelig Ting at
være syg eller arbejdsudygtig, det er jo vist nok, men værst,
naar alt omkring en er saa smilende og lyst om en som
i denne Sommer. Kan det være Dem en Trøst, er det
gaaet mig som Dem; i en Maanedstid har jeg nu intet
kunnet bestille og har ligesom De ogsaa i nogle Dage
maattet søge Sengen.
Min Daarlighed er nu selvforskyldt. Jeg tog herover en
Uges Tid før min Familie og vilde gjerne sætte Huset
helt i Stand, inden den kom. Jeg malede vore Stuer, gravede
i Haven, o. s. v. Og overanstrængte mig derved, uden at jeg
vidste det, førend jeg laa paa mine Gjerninger. Nu
haaber jeg dog snart at skulle have forvundet Letsindigheden.
— Hvordan De skal faa fat i Møblerne? Ja jeg véd
ikke bedre end enten at lade Brødrene Larsen eller Deres
to paalidelige Folk hente dem i min Lejlighed, til hvilken
Nøglen faas hos min Vært Bogtrykker Victor Petersen (Bording)[.]
Hvis Larsen ligesom ved Pariserudstillingen skal lave Kasser
til dem og tage Sofaen fra hinanden, var det vel det rimeligste
[2]
II.
at han besørgede Møblerne hentede. — Men dette maa De nu afgjøre;
at Møblerne herfra blive godt behandlede, ved jeg jo af Erfaring, da
Museet jo tidligere har laant dem, men mon det vilde2 ikke1 være
heldigt at indskjærpe Nordmændene lidt Forsigtighed, der er jo Ska-
der som ere ureparable. —
Skulde De i Nor Stockholm træffe Folk af mit Bekjendtskab
beder jeg Dem hilse, jeg kan egentlig godt lide disse Svenskere.
Jeg har paa Rejse truffet en Del og kunde godt lide engang
at komme derop til Stockholm.
Vi har haft nogle Dage Besøg af vor lille politiske Ven.
Han forekom os til Begyndelsen lidt forstemt, og han havde lidt ondt
ved at tilpasse sig efter Forholdene; men efterhaanden
gik det dog, og jeg gad dog forresten vide, hvor der ikke
skulde være værd at være i denne Sommer. Han var hyg-
gelig for os at have og vore Hjærner trængte ogsaa til
lidt Gymnastik.
Men naar han rejser, har man Fornemmelsen af at han
vandrer lige ud i Melankolien, og dette er jo trist, thi
der er meget ved ham.
Inden jeg slutter maa jeg berigtige noget. Jeg kan desværre
ikke og min gode Kone ligesaa lidt tage os Deres Kompli-
menter til Indtægt og navnlig ikke paa Deres Hustrus Bekost-
ning.
[3]
III
jeg maa desværre tilstaa at baade min og min Hustrus Interes-
ser fortrinsvis ligger i Agurkebedene og Bønnerne; vi tæller
Dagene til at de første kan være tjenlige for Syltning og de
sidste for en Middagsret, ja det er vistnok græsselig, naar
man er Kunstner at være saa materialistisk, men jeg trøster
mig med, at en fed grøn Agurk med et Par gule Pletter
ikke er ganske umalerisk, og at mange af Kjøkkenhavens Frem-
bringelser har afgivet Stof for store Kunstnere.
Alligevel glæder vi os til de Stokroser, vi skal have af Dem til
Foraaret. Til de ægte fine Roser troer jeg ikke vort Bonde-
hus passer, men Stokroser synes jeg, det er som bygt for.
Mange venlige Hilsner til Dem begge og Børnene
fra os
Deres hengivne
Johan Rohde
