1896-01-30
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Rohde takker for Hannovers telegram vedrørende en afstemning iblandt Den frie Udstillings medlemmer, og for hans engagement i udstillingssammenslutningen. Rohde har afsendt sin stemme pr. telegram, og uddyber, at han er imod en sammenlægning af Charlottenborgudstillingen og Den frie Udstilling (en holdning Zahrtmann tilsyneladende også har bakket op om) af frygt for at det vil resultere i et frafald af udstillere på Den frie. Rohde har været bange for, at nogle medlemmer 'længtes efter Kongerøgelsen', men håber nu at Den frie Udstilling kan bevares.
Transskription
Rom. 30 . I . 96.
Kjære Ven!
Tak for Deres Telegram og for Deres usvækkede
Interesse for den frie Udst.
Mit Telegram lød: “Stemmer for Bevaringen
gammel Form.” Jeg skriver dette for det Til-
fælde, Telegrammet skulde forvanskes paa
Vejen. I Deres stod der saaledes Pris
i Stedet for Fries. Og jeg var saa dum,
at jeg spekulerede noget paa, hvad det
kunde være for en Pris.
Deres Forespørgsel overraskede mig nemlig, al den
Stund jeg mente, at mit Standpunkt ikke
blot var givet, men ogsaa bekjendt.
—Siden min Afrejse har jeg intet hørt til
den frie Udstillings Skjæbne, men da jeg véd
at Afgjørelser i Virkeligheden altid træffes
i private Sammenkomster, har jeg anset det
for haabløst at kaste mig ind i en Agi-
tation hernede fra.
For alle Tilfældes Skyld skrev jeg dog for vel
en Maaned siden til Zahrtmann og
meddelte ham kort og bestemt mit Stand-
Tak for Deres Telegram og for Deres usvækkede
Interesse for den frie Udst.
Mit Telegram lød: “Stemmer for Bevaringen
gammel Form.” Jeg skriver dette for det Til-
fælde, Telegrammet skulde forvanskes paa
Vejen. I Deres stod der saaledes Pris
i Stedet for Fries. Og jeg var saa dum,
at jeg spekulerede noget paa, hvad det
kunde være for en Pris.
Deres Forespørgsel overraskede mig nemlig, al den
Stund jeg mente, at mit Standpunkt ikke
blot var givet, men ogsaa bekjendt.
—Siden min Afrejse har jeg intet hørt til
den frie Udstillings Skjæbne, men da jeg véd
at Afgjørelser i Virkeligheden altid træffes
i private Sammenkomster, har jeg anset det
for haabløst at kaste mig ind i en Agi-
tation hernede fra.
For alle Tilfældes Skyld skrev jeg dog for vel
en Maaned siden til Zahrtmann og
meddelte ham kort og bestemt mit Stand-
[2]
punkt, hvilket var, at jeg ikke for nogen
Pris vilde gaa med til en Sammenslutning
med Charlottenborg.
Nogen Tid senere meddelte Engelsted mig, at
mit Brev havde gjort et meget stærkt
Indtryk paa Zahrtmann, og at han ener-
gisk forfægtede mit Standpunkt, og at han
flere Gange havde læst mit Brev op for
tilstedeværende frie Udstillere.
Man maatte altsaa vide, hvor jeg stod.
Pris vilde gaa med til en Sammenslutning
med Charlottenborg.
Nogen Tid senere meddelte Engelsted mig, at
mit Brev havde gjort et meget stærkt
Indtryk paa Zahrtmann, og at han ener-
gisk forfægtede mit Standpunkt, og at han
flere Gange havde læst mit Brev op for
tilstedeværende frie Udstillere.
Man maatte altsaa vide, hvor jeg stod.
Hvad jeg til Dem og Willumsen — De to
eneste, som jeg vistnok har betroet mig til
om denne Sag —var at har sagt, er, at
jeg kunne tænke mig den Mulighed at
Frafaldet fra den frie Udstilling blev
saa stort, at man for den frie Udstillings
Eftermæle burde opløse den. — Men noget
saadant kunne altsaa først komme frem
efter en Afstemning …; og disse Ytringer var
derfor kun brugte ganske privat til de
nævnte to, som jeg vidste ikke vilde svække
eneste, som jeg vistnok har betroet mig til
om denne Sag —
jeg kunne tænke mig den Mulighed at
Frafaldet fra den frie Udstilling blev
saa stort, at man for den frie Udstillings
Eftermæle burde opløse den. — Men noget
saadant kunne altsaa først komme frem
efter en Afstemning …; og disse Ytringer var
derfor kun brugte ganske privat til de
nævnte to, som jeg vidste ikke vilde svække
[3]
en Afstemning ved at meddele sligt. —
—
Om virkelig Udstillingen skulde kunne bevares?
—Jeg havde ganske opgivet Haabet, da jeg
troede, at der ogsaa var Folk i venstre
Fløj, som længtes efter Kongerøgelsen.
—Det vilde være den største Glæde, jeg
længe havde haft.
—
Om virkelig Udstillingen skulde kunne bevares?
—Jeg havde ganske opgivet Haabet, da jeg
troede, at der ogsaa var Folk i venstre
Fløj, som længtes efter Kongerøgelsen.
—Det vilde være den største Glæde, jeg
længe havde haft.
Dette i al Hast.
Sendte Dem iøvrigt igaar et Brev,
som De altsaa vel har faaet, før
dette kommer Dem i Hænde.
Sendte Dem iøvrigt igaar et Brev,
som De altsaa vel har faaet, før
dette kommer Dem i Hænde.
Venlig Hilsen og endnu en
Gang Tak
Deres hengivne Ven
Johan Rohde
Gang Tak
Deres hengivne Ven
Johan Rohde
