1888-01-19
Afsender
Karl Madsen
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[Brevhoved, trykt:]
Viggo Winkel & Ko.
Østergade 18.
19/1 88
Kære Hannover!
Hjertelig Tak for Deres Brev og for den Syndsforladelse for Dovenskab, De
gav mig. Tiden for Deres Bryllup var mig virkelig — paa Ære og Samvittig-
hed — aldeles ubekendt. Min Modvilje for Brevskrivning arbejder jeg tap-
pert paa at udrydde, som De vil sé.
Jeg haaber, De allerede har modtaget No 2 og billiger de skete Ændringer.
Jeg nærer det bedste Haab for Bladets Fremtid og frygter i hvert Fald
ikke for Mangel paa Stof; men det vil desværre være vanskeligt altid
at føre prima Varer.
Jeg nærer ikke megen Tillid til P. Johansens litterære Evner (heller ikke
til hans kunstneriske) de forekommer mig endog ved nærmere Prøvelse
betydeligt ringere, end jeg oprindeligt havde troet. Og jeg antager, at Kunst-
bl. kunde leve vel uden deres Hjælp. Men jeg finder det dog betænke-
ligt helt at “lufte ham ud”, som De tilraader. Han har jo virkelig
med varm Interesse antaget sig Bladets Sag og skal jeg tro Peter
Magnussen, har De selv megen Skyld i, at Ledelsen af det første
Numer blev lagt i hans Haand; ganske vist stillede det sig jo
dengang saaledes, at der egentlig ikke var noget Valg. (Havde jeg kendt
stiftet Bekendtskab med første Numer, medens det var i gang, vilde jeg
vel allerede da have bekvemmet mig til at lade mine andre
Fugle flyve, og ofre mine bedste Kræfter paa at frelse Fædrelandet
ved at søge at en Højnelse højne Kunstbladets Niveau)[.] Min Huma[-]
nitetsfølelse tilraadte mig at fare saa lempeligt som muligt —
der er ingen Mulighed for at fare helt lempelig — med det store P.,
han har virkelig givet smukke Beviser paa en ideel Vilje til
at gavne Sagen, og derfor hverken kan eller vil jeg “sparke” ham ud.
Jeg har jo allerede slagtet et frygteligt Antal Spalter fra hans
Haand, men hvad der fra den kommer af passabelt, skal faa
Lov at passere.
Jeg er Dem meget taknemmelig for Lenbach-Artiklen. Ved at se
den mellem to af mine egne, har den aabnet mine Øjne for Mangler
— især en vis Løshed — i min Stil, som jeg skal stræbe efter at afhjælpe. De
[2]
ser at “Samlerkrigen” vil blive fortsat, og jeg har den Tro, at Fort-
sættelsen og Slutningen bliver nok saa livlige og interessante, som
de første Slag.
Angaaende Jacobsens Plan kan jeg godt forstaa Deres Betænke-
ligheder, skøndt jeg egentlig ikke deler Deres Frygt. Jeg tror ikke den
franske Udstilling vil tage al Interessen fra vor, egen maaske
vil den endog fremme den. København har jo hidtil vist sig
at holde en meget kølig kritisk Temperatur overfor fransk fremmed
Kunst, og denne franske Udstilling vil maaske vistnok aabne
manges Øjne for, at vort eget har den store Dyd at være vort eget[.]
Hvis den franske Kunst bare ved at vise sig kunde slaa det
helt ned, vilde det være sørgelig fat. Det tror jeg ikke den for-
maar, og jeg mener vi baade kan faa Gavn og Glæde af at
se en virkelig god Repræsentation for fransk Malerkunst, hvis
det lykkes at skaffe en saadan. Det er jo Meningen at søge
at faa en rig Samling af de store Afdødes Kunst (Billeder
af Millet, Corot o.s.v.)[.] Tror De ikke, at en saadan Repræsen-
tation af den franske Kunsts bedste Mænd vil bidrage til at
udvikle Publikums Fatteevne derhen, at de føler større Sym-
pathi for de Maal, de unge og yngste herhjemme har sat sig?
Jeg indrømmer iøvrigt, at jeg endnu ikke er rigtig klar over
Spørgsmaalet. Heller ikke jeg er forelsket i Brygger Jacobsen
som Mæcenfigur — skjøndt “Kunstbl.” kan glæde sig ved hans sær-
deles Bevaagenhed — men det forekommer mig iøvrigt Sagen
ligegyldigt, han skal jo bare betale Gildet, andre vælger Retter-
ne.
De har maaske set, at Heinr. Hansen i Dagbladet for 18de Jan.
har udtalt sig mod Planen. Frants Henningsen siges ogsaa at
være opsat paa at give et Indlæg mod den. Det plejer jo ikke
at være Deres Bundsforvandte, men paa dette Punkt synes Meninger-
ne højst forunderligt delte. Mange opfatter det, som om de faar
en Pariserrejse i Foræring, og jeg synes, egentlig ikke, denne
Opfattelse er saa forkert. Men skriv bare, hvad De vil, og sender
De det til “Kunstbl”, har De jo tilstaaet mig Ret til at gøre
Reservationer. Lev vel, bring Deres Hustru mine venligste
[Afslutn. på brevet i venstre margen, vertikalt:]
Hilsner og vær selv hjertelig hilset fra min Kone og
Deres hengivne
Karl Madsen
